Dunhammer

To arter af dunhammer er almindelige i Danmark. Det er Bredbladet dunhammer (Typha latifolia) og Smalbladet dunhammer (Typha augustifolia). Den bredbladede er den almindeligste.

Dunhammer er nogen ejendommelige sumpplanter. De hører til de enkimbladede planter, som græs og liljer, men de har deres egen familie: dunhammerfamilien. I hver blomstrestand - kolbe - er samlet tusindvis af så bitte blomster. Det er hun-blomsterne, der sidder nederst og danner den brune filt. Ovenover er hanblomsterne samlet. De frigiver om foråret enorme mængder pollen og bestøver hunblomsterne ved vindens hjælp, hvorefter de visner væk.
Hunblomsterne er tretallige og meget simple.

Til højre er det blomstrende hanner.

De befrugtede hunblomster danner en lille nød, som sidder på en lang stilk beklædt med hår: fnok. I løber at vinteren løsner stilkene sig og kolben eksploderer lige så stille.
Til sidst ligner kolben en candyfloss i offwhite.

Mange nødder.	En enkelt nød.

Når nødderne flyver fra kolben bliver den lange fnok let viklet ind i alt muligt. Her er en busk pakket ind.

Dunhammerne har lange linieformede blade, som i deres nederste del er foldet rundt om den stive stængel, der bærer kolben. Bladene er forsynet med luftfyldte hulrum. Det holder dem flydende på vandet og sørger for lufttransport til de neddykkede rødder.


Disse luftfyldte blade er særdeles eftertragtede til redebygning for vandfugle som svaner og blishøns, da de kolder reden tør og flydende.

Dunhammerplanten har en rodknold, hvorfra der udgår mange, vandrette jordstængler, fra hvilke de blomsterbærende stængler vokser op. Denne vækstmåde betyder, at dunhammerplanter i vandkanten stødt og roligt, år for år, vil arbejde sig længere og længere ud i vandet, for til sidst at lukke sig over søen. De danner hængesæk.
Det er mest på denne uønnede måde dunhammerren spreder sig, men den kan også spredes med frø. Til højre ses en frøstand, der er faldet i vandet, og hvor frøene spirer på kolben.

Jordstænglerne kan let hives op af vandet, hvorefter de kan skrælles og koges. Om foråret indeholder de en masse oplagret stivelse, og de smager mildt og behageligt. Men de er svære at skrælle. - Man kan også bruge dunhammere til at lave fakler. Se her hvordan.

Her er det en bevoksning af smalbladet dunhammer i en mose. En hel folk soldater med lanserne i vejret.

Hvem spiser dunhammer?

Frøene er den mest næringsrige del af planten, for selv om de er små, skal de jo indeholde starthjælp til de nyr fremspirende planter.
Disse biller er meget små og opdages kun på de spor, de sætter. Disse biller lever af dunhammerfrø og graver rundt i plantens frøstande. De hedder Telmatophilus typhae.


Dunhammertægen (Chilacis typhae) lever også af dunhammerfrø, som dn suger på. Den må grave sig helt ned gennem fnokken for at nå frøene.