Kulsukker

Planten her hedder lægekulsukker (Symphytum officinale), og den står i rigelige mængder langs parkeringspladsen ud for Vestre Hus.
Den er tidligere blevet brugt som lægeplante, især som sårhelende middel. Man måtte derfor vare sig for at anbringe kulsukker i buketten til unge piger, da det ikke var passende at antyde, at disse havde brug for at få noget til at gro sammen igen ....

Humlebi i kulsukkerblomst. Den benytter ikke den korrekte indgang.

Kulsukkerblomsten har et meget langt kronrør, og henvender sig således til bier med lang sugesnabel for at blive bestøvet. Nogle humlebier har imidlertid fundet på at lave hul øverst på kronrøret, så de kommer lige ind til nektaren. Blomsten bliver ikke bestøvet på den måde.

Som hos andre rubladede planter, bliver kulsukkerblomsterne mere blå med alderen. Farvestoffet i blomsterne hedder anthocyanin, og det ændrer farve efter Ph-værdien. I surt miljø er det rødt, i basisk blåt. Dette farveskifte hjælper insekterne til at finde de blomster, der indeholder nektar.
Mange blå blomster bliver røde, hvis de holdes tæt over en aktiv myretue, fordi myrerne sprøjter myresyre på dem. Se forskellige forsøg, man kan lave med disse farvestoffer her og her.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet Tilbage til frøplanter