Mælkebøtte

Løvetand (Taraxacum vilgare) er et andet navn for mælkebøtte, pø grund af de tandede blade. På fransk "dens de lion", direkte overtaget af englænderne som dandelion.
Men i dag kalder franskmændene den som regel pissenlit (tis i sengen), fordi den er vanddrivende. Et navn som også kendes i england som pissabed.
På dansk bruger vi som regel navnet mælkebtte på grund af dens hvide mælkesaft, oprindeligt Fandens mælkebøtte, for det er ukrudt og mælken er stærk og bitter.

På fransk har man udtrykket "Manger les pissenlits par la rasine" hvilket betyder at spise mælkebøtter fra rødderne. Det betyder det samme som det engelske udtryk "to be pushing up dasies". Altså at være død og begravet

Mælkebøtten er en kurvblomst. Det betyder, at det vi opfatter som en enkelt blomst i virkeligheden er hundredevis af små blomster, hver med at enkelt kronblad, som er samlede i det, man kalder en kurv.

Hvis der er lys og næring nok,breder mælkebøtten sig voldsomt, for den har en effektiv spredning. Men den kræver næringsrig bund. Noget, som vi desværre har meget af her i vores gødede landbrugsland.

Her ses kurven i knop (ovenfor) og afblomstret (til højre).
Efter blomstring holdes korven lukket mens frøene modner.

Den bitre, latexholdige mælkesaft findes både i blade og i rod. Den er et forsvar mod insektgnav.

Når frøene er modne åbnes kurven igen, så vinden kan tage fat i den fine fnok
Frøene kan modnes uden bestøvning, hvilket betyder at mælkebøtter ikke blander gener. Hver ny frøplante er en nøjagtig kopi af sin moder. Seksuel formering er afskaffet.
Det betyder at der langsomt er dannet mange småarter af mælkebøtter, som ser lidt forskellige ud, og som er tilpasset forskellige miljøer.


Især bladene kan være meget forskellige hos de forskellige småarter.

Det her er effektiv frøspredning.

Fasciation ses ret ofte hos mælkebøtter

Ved højt næringsindhold i jorden, og fuld sol, kan planterne blive meget store.