Sære fænomener

Sære fænomener 3

På ture i skoven vil man ofte støde på forskellige fænomener, som vækker undren. Her har jeg prøvet at samle et par stykker.

Den ene dag er der ikke noget - og så pludselig ligger der noget, der ligner en klat smør på træstubben i skoven. Det er som den skinbarlige trolddom!
Fænomenet kaldes troldsmør, og systematisk har væsenet været anbragt sammen med svampene, fordi det danner sporer, men i dag kaldes det et svampedyr og har fået sin egen gruppe blandt protozoerne (encellede dyr). Troldsmør kravler selv op på stubben for at danne sporer.

Mens troldsmørret er ved at fortættes for at danne frugtlegeme, flyder det i gule strømme. Det bevæger sig som en kæmpeamøbe. Se flere svampedyr her.
Også de sære knaldgule, forgrenede væsener nedenfor er svampedyr. De kravler rundt på barken og æder svampe. Og de gule farveklatter på bladene nedenfor til højre er et svampedyrs hvilestadium.

Pludselig - midt på sommeren - dukker der masser af store bløde æg op af skovbunden. Under den tynde hvide hud er de fulde af klar gele. Og inde i geleen befinder svampen sig, en potent størrelse, som i løbet af et par timer kan vokse .........

.........til mange gange sin oprindelige størrelse. Svampen hedder stinksvamp (Phallus impudicus), og det er fluer, der tiltrækkes af svampens ildelugtende sporemasse, og som transporterer sporerne ud i verden, så der kan komme nye små stinksvampe. Efter et par døgn synker svampen sammen.

En betydelig del af de underlige ting, man støder påi skovbunden er svampe. Her er vist en Rødært (Lycogala epidendrum). Det er i virkeligheden et svampedyr (se her). Og Kølle-stødsvamp (Xylaria polymorpha) som er en kulkernesvamp. Se flere sære svampe her. De underlige "rødder" nedenfor til højre, som er groet op under træets bark, er også svampe. De kaldes "rhizomorfer" - hvilket betyder at de ligner rødder - og er honningsvampens tykke svampetråde. Disse tråde forgifter træets levende væv og slår træet ihjel.

Ganske særligt mærkelige er vel disse unge svampe, og de bliver ikke mindre sære, når de bliver modne og åbner sig. Klik på dem og læs om dem her.

Underlig rødbrun pels, der gror frem på døde stammer. Hvad i alverden er det?
Fænomener hedder et ozonium, og det er sterilt (ikke sporedannende) væv, som dannes af hus-blækhatten. Man ved ikke hvorfor.


Ind imellem finder man sådanne huller omgivet af indtørret slim. Her har stået en svamp, men den er blevet ædt op af snegle. En svampemassakre.	Det her er faktisk ikke et sært fænomen. Det er bare en tudse på en svamp. Jeg syntes bare at billedet skulle med, fordi en paddehat hedder "toadstool" på engelsk.

Fasciation

Herover ses en normal grangren - uden nåle. Grangrenen til venstre ser noget underlig ud, ligesom mælkebøtten nedenunder.


Fascieret grangren	Fascieret forsythia


Fascierede mælkebøtteblomster.

Fænomenet hedder fasciation, og det skyldes en genetisk ændring, som er sket i et af plantens vækstpunkter. Alle grene, der bærer denne defekt, bliver flade og brede.
Fænomenet ses ret hyppigt på gran, på mælkebøtter og andre kurvblomster og på forsythia.
Og så ses det hos en del haveplanter og potteplanter, hvor det er fremelsket, fordi vi mennesker fascineres af fasciation og andre afvigelser.

Levende sytråde i planterne.

Den sorte stribe ned lands kroppen er de ægfyldte gonader.

Mermis er rundorme (nematoder). De er ekstremt lange og tynde, og man kan finde dem klatrende rundt i planter på varme, våde dage om foråret og i forsommeren.
De er parasitter, og de har hver især tilbragt det meste af deres liv rullet sammen inden i et insekt, hvor de er blevet længere og længere og længere.
En dag bryder de så ud af deres vært, hvorefter de parrer sig (der findes nemlig hanner og hunner), og hannerne dør mens hunnerne gemmer sig i jorden. Der kan de ligge sammenrullet i op til 2 år, men på varme, våde dage kommer de frem og slynger sig om planterne for at lægge æg. - æg, som måske bliver ædt af et værtsdyr.


Massive jordpølser som disse, der dukker frem efter en snedækket vinter, kan nok vække undren. De er mosegrisens værk. - Mosegrisen er en stor mus, der om vinteren mest opholder sig under jorden. Den kan dog også lave gange i sneen lige over jordoverfladen, og nogle af disse gange kan den senere finde på at fylde med overskudsjord fra dybere gange. Når sneen så smelter ser man disse jordfyldte gange oven på jorden.

Et lille gættebillede. Hvem har lavet dette mønster? Klik på billedet for at få svaret.