Den ringe muld
tiltaler til gengæld
skovsyren (Oxalis
acetosella - den betyder den lille sure), som danner tætte bevoksninger.
Skovsyre smager syrligt og friskt, og er især indbydende i
april, hvor den sætter nye friskgrønne blade - og så skulle den gavne
potensen.
Andre eventyr, se
her. Blomsterne er smukke med fine violette årer. De kan
også spises.
Dette er
skovsyre over det hele .....
Skovsyre
tilhører surkløverfamilien. Frøene
spredes aktivt. De bliver
skudt ud af kapslerne. Til højre og nedenfor skovsyrefrø. De
er små.
Selv om
skovsyren kun blomstrer om foråret, kan man
finde modne kapsler hele sommeren. Det er
fordi denne plante også laver hemmelige (kleistogame)
blomster. Disse blomster er bøjet helt ned
mod jorden og de åbner sig aldrig. De
befrugter sig selv i det skjulte, og retter
sig så op i lyset for at sprede deres frø.
Her
ovenfor er det en moden kapsel, som er klar til at skyde
sine frø ud.
Skovsyre er
Danmarks mimose. Når man plukker et blad,
bevæger småbladene sig ganske langsomt
nedefter. Det er 20 sekunder mellem hvert
billede.
Bevægelsen skyldes at der
forsvinder vand fra nogle små led ved småbladenes grund.
Denne bevægelse hjælper skovsyren med at holde på vandet
i tørt vejr. Bladene er ikke så udsatte for fordampning
når de hænger, som når de ligger vandret.