Stjernemos

Bølget stjernemos - eller Krybstjerne  (Plagiomnium undulatum)

Vegetative skud. Kønnede skud.
Bølget stjernemos er også meget almindeligt i skoven. Både i løv- og i nåleskov. De små, friskgrønne blade har en tydelig lang midterribbe, om hvilken de bølger. Tager man en plante op, ligner den en lille palme. Men bladene tørrer hurtigt ud og krøller sammen.
Bølget stjernemos (Plagiomnium undulatum) Brunfiltet stjernemos (Mnium hornum)

Men hvorfor hedder denne plante så stjernemos? Svaret kan ses ovenfor. Det er de kønnede skud, der ligner små stjerneformede blomster. I midten sider hanlige- og hunlige kønsorganer. De hanlige laver spermatozoider - små selvbevægelige kønsceller med ti flageller. Disse kan i vådt vejr svømme over til de hunlige kønsanlæg og befrugte ægcellerne dér. En befrugtet ægcelle gror op til et sporehus, i hvilken der - efter en reduktionsdeling - dannes encellede sporer. Selve mosplanten har kun et enkelt kromosomsæt (n). Kun sporehuset har et dobbelt sæt kromosomer (2n), som vi andre har.

Brunfiltet stjernemos - Mnium hornum

Mange mosser vokser på meget karakteristiske steder. På sådan en skrænt ved foden af et bøgetræ gror brunfiltet stjernemos (Mnium hornum). Almindelig stjernemos (Mnium cuspidatum) har fine ovale gennemsigtige blade.
Mosblade er ganske tynde og uden vokslag eller anden beskyttelse mod fordampning, så i tørt vejr tørrer planterne ud. Men de kan tåle det, og liver op igen når regnen kommer.
Næste mos
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til bladmosser