Bladmosser

Langt de fleste mosser er bladmosser. Der findes mindst 11500 arter. Knap 500 arter i Danmark.
Her er kun vist et par stykker af de almindelige og karakteristiske.


Cypresmos	Jomfruhår	Stjernemos	Kransemos

Katrinemos	Kløvtand	Kildemos	Hårstjerne
Andre karakteristiske mosser:

Denne mos (Orthotrichum affine) er meget almindelig på gamle hyldebuske og pilebuske, der står i solen. Den ser ussel ud i tørt vejr, men folder sig hurtigt ud, hvis den får vand.

Her drypper jeg lidt vand på. Filmen er ikke tidsforkortet.
Mosblade er kun et enkelt cellelag tykke og overfladen er ikke beskyttet mod udtørring. Til gengæld kan planterne tåle det og liver straks op, når der er vand til stede.

Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum) er også meget almindelig i skoven, hvor den gror hen over stubbe, stammer og sten. Dens blade er spidse og lidt sammenfoldede. Til venstre et nærbillede af et sporehus.

Ved åbningen er sporehuset forsynet med to rækker tænder (peristomet). Disse tænder bøjer sig ind over mundingen i fugtigt vejr og holder sporerne indenbords, mens de lukker sporerne ud i tørt vejr, hvor de kan flyve langt.

Rosetmos (Rhodobryum roseum) er en helt specielt yndig lille sag. Den har underjordiske udløbere, og fra dem vokser de små palmelignende mosplanter op. Planterne er 2-5 cm. høje. Denne mos findes hist og her i skovbunden.

Alle mosser kræver høj luftfugtighed, for at kunne gro, men nogle mosser findes kun på meget våde steder.

Halvt ude i vandet finder man denne vårgrønne Seglmos (Drepanocladus sp.), hvis blade er meget krumme. Som kløer - eller segl.

Nogen arter af seglmos (her Drepanocladus fluitans) kan gro helt nedsænket i vand.

I granskov, der ikke er for mørk, kan man som regel finde mange smukke og karakteistiske mosser inden for et lille område. Se blot mosserne herunder.

Almindelig etagemos (Hylocomium splndens) er en yndig bregnebladslignende mos, som skyder en ny etage hvert år. Stænglerne er rødlige.

Denne mos ligner etagemossen ovenfor, men den er endnu finere forgrenet og stænglerne er grønne. Den hedder Pryd bregnemos (Thuidium tamariscinum), og den danner tætte tæpper. Sporehuse ses meget sjældent.


Trind fyrremos (Pleurozium schreberi)

Gran-tæppemos (Plagiothecium curvifolium). Det må vist nærmest være en rya. Denne mos er også almindelig i granskoven.

Stor engkost - (Climacium dendroides). En kraftig engmos, som ligner små palmer.


Almindelig filtmos (Aulacomnium palustre) er en almindelig, kraftig mos, med meget lyse skudspidser. Findes bl.a. mellem tørvemos i moser.

Almindelig hvidmos - eller blegmos - (Leucobryum glaucum) gror i tætte puder på næringsfattig bund. I tørt vejr er den næsten hvid, mens den bliver grøn, når den er våd. Farveskiftet skyldes et ydre lag af døde celler, som suger vand op i puden. Når disse celler i tørt vejr er luftfyldte, tilbagekaster de lyset så mosset ser hvidt ud.
Denne mos er populær til gravpynt, men man må kun samle den i naturen til privat brug, for den vokser meget langsomt og sætter ikke sporehuse. Den formerer sig derfor mest ved hælpl af løse stykker.

Den pudeformede mos med det skimlede udseende, som gror på sten og beton er en Grå-Pudemos (Grimmia pulvinata). Det grå skær skyldes bladenes trådformede forlængelser.

I fugtigt vejr bøjes sporehusstilkene, så sporehusene skjules i mospuderne.