|
Græsser er
faktisk nogle meget ejendommelige og
højtudviklede planter. Det er planter, der
er specielt udviklede til at kunne tåle at
blive gnavet ned af planteædere uden at dø
af det. Det er den evne vi udnytter i
græsplæner, som bliver slået og slået og
slået. Denne evne skyldes, at næsten alle græsser
kun grener sig lige i jordoverfladen, og der
dannes kun flere sideskud, når græsset
gnaves ned.
Græsstråenes længdevækst sker ved de
fortykkede bladfæster (knæ) på strået.
Græsser hører til de enkimbladede
planter og blomsterne har tre
støvblade og to støvfang. |
|
 |
|
Græsblomster er ikke prangende, for de skal
ikke ses af insekter, som skal bestøve dem.
Græsser bruger nemlig vinden til at flytte
pollen fra blomst til blomst. Derfor producerer
græsser særdeles meget pollen, hvilket giver
problemer for allergikere. |
|
Græsblomster nedstammer
dog fra insektbestøvede
blomster og der kan
findes rester af
blosterblade i
græsblomsten. Det er de
såkaldte svulmeskæl, som
skubber avnerne til
side, når pollenet skal
ud.
Til venstre er det en
blåtop. Man kan se de
langstilkede støvblade
og de buskede støvfang. |
|
|
|
|
|
|
