Græs

Græsser er faktisk nogle meget ejendommelige og højtudviklede planter. Det er planter, der er specielt udviklede til at kunne tåle at blive gnavet ned af planteædere uden at dø af det. Det er den evne vi udnytter i græsplæner, som bliver slået og slået og slået. Denne evne skyldes, at næsten alle græsser kun grener sig lige i jordoverfladen, og der dannes kun flere sideskud, når græsset gnaves ned.
Græsstråenes længdevækst sker ved de fortykkede bladfæster (knæ) på strået.
Græsser hører til de enkimbladede planter og blomsterne har tre støvblade og to støvfang.

Græsblomster er ikke prangende, for de skal ikke ses af insekter, som skal bestøve dem. Græsser bruger nemlig vinden til at flytte pollen fra blomst til blomst. Derfor producerer græsser særdeles meget pollen, hvilket giver problemer for allergikere.

Græsblomster nedstammer dog fra insektbestøvede blomster og der kan findes rester af blosterblade i græsblomsten. Det er de såkaldte svulmeskæl, som skubber avnerne til side, når pollenet skal ud.
Til venstre er det en blåtop. Man kan se de langstilkede støvblade og de buskede støvfang.

Græssernes simple blomster er samlet i småaks, og småaksene er så samlet i aks.
Småaksene kan sidde på en meget kort stilk direkte på strået. Så kalder man det en aksgræs. Eller de kan sidde på lange stilke i en pyramideformet top (topgræsser). Er stilkene kortere kalder man det en duskgræs. - Denne inddeling er kun praktisk. Den har intet med slægtskab at gøre.

Aksgræsser Topgræsser Duskgræsser
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet Tilbage til planter