graes

Topgræsser
De græsser, der har arrangeret småaksene i en toppet blomsterstand.

Tagrør - har fået en side for sig.

Rørgræs (Phalaris arundinacea) er en kraftig græs, der under opvæksten godt kan minde meget om tagrør, selv om den er mere lysegrøn. Man kan dog altid kende den fra tagrør på skedehinden, som er hindeagtig, mens den på tagrør er blevet til en hårkrans.

Bunke

Bølget bunke (Deschampsia flexuosa)

Bølget bunke er en af skovens almindeligste græsser. Det er det grønne græs med de tynde blade i bunden af granskoven. Inde i mørket får det ikke blomster, men når træerne fældes og der kommer lys til, begynder denne græs at blomstre voldsomt og dækker lysningerne med kniplinger.
Navnet skyldes de bølgede stilke, som småaksene s.

Mosebunke (Deschampsia flexuosa) er en smuk, høj tueformet græsart. Den kan kendes på bladene, som ligner båndlakrids.

RØRHVENE

Bjergrørhvene (Calamagrostis epigejos)
Vi har to arter af rørhvene: engrørhvene og bjergrørhvene. Bjergrørhvenen gror tørt, og den kan blive meget tæt og generende på lette tørre jorde, som ellers kan få en interessant flora.

FLITTERAKS
Enblomstret flitteraks (Melica uniflora)

Enblomstret flitteraks er en nydelig græs langs skovvejene.

Blåtop (Molinia caerulea) danner tætte lysegrønne, seje tuer på næringsfattig tørvejord. Toppene er mere eller mindre blålilla.

Hundegræs (Dactylis glomerata) er en meget almindelig og karakteristisk græs på tørre enge, vejkanter o.l. - Det siges, at man kan høre den gø, når man holder den op til øret.
Det kan nu også tænkes, at navnet blot er nedsættende. Hundegræs er ikke noget særlig værdifuld græs til foder.

	Kæmpesvingel (Festuca gigantea)

Sødgræs

Manna sødgræs (Glyceria fluitans) er en langbladet græsart, som gror i vandhuller og ved åer. I milde vintre er den grøn hele vinteren.

Græsset har lange løse aks med lange småaks. Til højre et par åbne blomster. Det er svulmeskællene, der presser avnerne fra hinanden. - Manna søgræs er blevet indsamlet og malet til mel, når der var mangel på korn. Manna er mad, som Gud giver gratis.

Høj sødgræs (Glyceria maxima) er en meget kraftig græs, som gror langs åer.

HVENE

Alm. Hvene (Agrostis tenuis) er en almindelig græs på mager jord. Der er kun en blomst i hvert småaks, og småaksene sidder på lange tynde grene, så græsset virker meget fint og let. Blomsterstanden er dog sammenpresset inden blomstring (ovenfor til højre. og ser da anderledes ud.

Til højre hvenens yndige kniplingsvæv med dug.

Hjertegræs (Briza media). En yndig enggræs. Her fotograferet i Børstingerød Mose.

Fløjlsgræs.


En blød, håret, blågrøn græs. Til højre ses hårbeklædningen og den lange skedehinde.

Miliegræs (Milium effusum) er en stor skovgræs, der gror hvor jorden er god og solen kommer ned. De lette, høje toppe med de langt udspærrede grene er karakteristiske.

Hejre

Sildig skovhejre (Bromus ramosus) er en meget stor - op til 2 meter høj - skovgræs, som gror hvor jordbunden er god. Bladskederne er hårede. Græsset blomstrer i juli-august.

Draphavre.

Arrhenatherum elatius.

Draphavre er et ret højt græs, som er blevet dyrket meget til kreaturfoder. Nu står det alle vegne i rabatter og markkanter og ser smukt og sølvskinnende ud. Hvert småaks har to blomster hvoraf kun det ene har en stak på avnen.
Blomsterstanden er kun udspærret under blomstring.

Rapgræs

Bliver et stykke jord blotlagt, er det ofte enårig rapgræs (Poa annua), der indtager jorden som den første græs.

Topgræsser De græsser, der har arrangeret småaksene i en toppet blomsterstand.

Topgræsser
De græsser, der har arrangeret småaksene i en toppet blomsterstand.