Kaprifolium
Lonicera periclymenum

Ravnsholt Skovs lyse egebevoksninger giver grobund for mange kaprifolier - vores eneste lian. De bestøves af natsommerfugle og dufter derfor kraftigst i skumringen. Senere fyldes de med fristende - men giftige - røde bær. 
Man kan undre sig over, hvorfor så mange bær er giftige, da formålet med at sætte kødfulde frugter jo for planten er at få spredt sine frø. Årsagen er imidlertid, at mange planter foretrækker fugle som frøspredere, da deres fordøjelsessystem er blidere for frøene, og da de bevæger sig over større afstande end pattedyr gør.
Bærrene er derfor giftige for pattedyr, men ikke for fugle.

Kaprifoliens blade springer ud før nogen andre. Som regel allerede i november. Kaprifolien er jo en klatreplante. Den befinder sig derfor altid i skyggen af den plante, den gror opad, så den må udnytte alt det lys, den kan få.

Man kan knække blomsterne af og suge sød nektar af kronrøret.

Kaprifolien snor sig op af andre planter og disse snærende lianer deformerer stammerne på en meget karakteristisk måde. Kaprifolien kaldes også Vedvindel.
Hvorfor hedder den da kaprifolium? Jo, det er det videnskabelige navn for den plantefamilie planten tilhører. Det betyder gedeblad, og når det gælder andre arter af familien, har vi oversat navnet - som Dunet gedeblad - men den almindelige kaprifolie, har bevaret det originale navn. Det lyder også flot, men er nok nedsættende ment: en plante, der kun kan ædes af geder.
Dunet gedeblad (Lonicera xylosteum)ses hist og her i skovkanter og hegn. Det er en busk. Den klatrer ikke.
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet Tilbage til buske Næste busk