|
 |
Hyld
Sambucus nigra
|
 |
|
|
|
Ingen busk har
her i landet haft større betydning for
mennesker end hylden. Den er blevet brugt
medicinsk og
kulinarisk, dens ved, marv og
hule årsskud er blevet brugt, og mange
myter og megen poesi er knyttet til
hylden. - Den har været med os i hvert fald
siden jernalderen. Den gang var det
frugtbarhedsgudinden Freja, der boede i
hylden. Sikkert fordi hylden er så smuk,
velduftende og frugtbar ved højsommertid. |
|
 |
 |
|
Hylden kan
blive gammel. Omkring de 100 år. Og den
dukker op alle vegne. Fuglene spiser nemlig
bærrene og frøene spirer efter passage
gennem fugletarmen. |
Hyldens blade
springer meget tidligt ud. Undertiden
allerede i januar. De dør, hvis de udsættes
for hård frost, men så sættes bare nye
blade. |
|
|
 |
De
hvide og duftende, men
nektarløse, blomster springer ud
omkring Sankt Hans, og de er
indbegrebet af dansk højsommer.
De kan
spises eller bruges til
saft.
Hylden blomstrer kun, hvis den
står lyst, men den kan sagtens
klare sig i mørke. |
 |
|
Hyldebærrene - som
egentlig er
stenfrugter -
modnes i september.
De har et højt
C-vitaminindhold, og
saften har været
brugt mod forkølelse
og lignende
sygdomme. Men den
skal koges, da den
er giftig som rå.
Alle plantens grønne
dele er også
giftige, men har
været brugt
medicinsk.
Traditionelt skulle
man få et
brækmiddel, hvis man
skrællede de grønne
årsskud opad, og et
afføringsmiddel,
hvis de skrælledes
nedad. I
virkeligheden
brækker man sig kun,
hvis man spiser
rigeligt.
Årsskud indeholder
en blød marv, som
let kan skubbes ud,
så grenstykker kan
bruges til
pusterør eller
perler. |
|
 |
|
 |
|
Hylden ældes
med stor skønhed. Gamle halv- og heldøde hyldebuske
begroes ofte af mos, alger, svampe og lav.
Den spiselige svamp
judasøre gror også ofte på hyld. |
| |
|
 |
|
|
|
