|
Skvalderkål
(Aegopodium podagraria) |
Skvalderkål er en
frodig, bunddækkende skærmplante, som har det med
at skykke de fleste andre planter ud på skyggefuld
bund i skovkanter og haver. Den er smuk, men ikke
til at styre, fordi de breder sig med vandrette
jordstængler.
Planten er ikke
oprindelig dansk, men er totalt naturaliseret. Den
blev indført af munke og brugt som medicinurt med
bl.a. podagra. Deraf dens videnskabelige artsnavn.
Den indeholder dog ingen helbredende stoffer, men
den kan spises. De friske blade smager mildt. Se
opskrift
her. |
 |
| Skvalderkålblade. |
 |
|
 |
.JPG) |
| Skvalderkål er smuk, når
den blomstrer. Nedenfor frugterne. |
.JPG) |
|
|
|
|
Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) |
|
 |
 |
| Vild kørvel er en
meget almindelig skærmplante i græftekanter og langs
skovveje. Bladene er fjersnitdelte med trekantet omrids og
spidse bladafsnit. Vild kørvel kan spises, men
den smager ikke specielt godt, og den kan let forveksles
med de mange giftige skærmplanter. |
 |
 |
|
Blomsterne sidder ikke så tæt i skærmene, og de er
asymmetriske. De yderste randkroner er de største. |
Om vinteren står de døde planter tilbage som såkaldte
vinterstandere. Frugterne kastes af, når disse planter
rystes af blæsten. Her er en snedækket vinterstander. |
|
|
|
|
Hulsvøb (Chaerophyllum temulum) |
 |
 |
.jpg) |
Hulsvøb er almindelig
langs skovveje, hvor den minder om Vild kørvel,
men den blomstrer senere (Juni-juli), er dunet og
har afrundede bladafsnit.
Frugterne ses
nedenfor. |
.JPG) |
|
|
.jpg) |
|
|
|
|
 |
| Ret spinkel skærmplante
som blomstrer ret sent ved skovvejene. Frugterne
er besat med krogbørster, så de hænger fast i dyr,
der går forbi. |
| |
 |
|
|
|
Hundepersille
(Aethusa cynapium) med
rødviolet stængel. Blanke blade. Giftig.
|
 |
.jpg) |
|
|
|
 |
 |
 |
|
Frugterne er tykke, afrundede med ribber. |
Intet storsvæb men ensidigt småsvøb (halvsvøb) |
Frugterne tæt på. |
|
|
 |
|
|
|
Frugterne er forsynet med bølgede ribber. |
|
|
Glinsende.
Stængelen rødplettet. Bladafsnittene har
hvide spidser. Gror mest ved bebyggelser.
Oprindelig indført som lægeurt. Meget
giftig! |
 |
|
|
|
| Gifttyde (Cicuta
virosa) |
|
 |
Gifttyde er vores
giftigste plante og langt giftigere end vores
giftigste svamp. Blot at sutte på plantedele kan
give alvorlig - eller endog dødelig - forgiftning.
Planten gror fugtigt,
ofte ved bredder af søer, åer eller moser. |
| |
 |
|
 |
|
.jpg)
