mos

Tørvemos

Tørvemos set fra oven. Planterne står tæt, som en mosaik.

Tørvemos fra siden. Planterne bliver ved med at gro i toppen, mens de visner og bliver presset sammen i bunden. Planten har ingen rødder.

Tørvemosser (Sphagnum sp.) er indrettet til at slå sig ned i kanten af søer, for med tiden at fylde søen helt op og forvandle den til en højmose. På den måde skaber tørvemosserne helt deres eget miljø.
Tørvemosser klarer sig bedst i småsøer, der fra starten er næringsfattige. Det vil især sige vandhuller, der ikke har kontakt med grundvandet - f.eks. dødishuller (se her). I Ravnsholt Skov er de fleste af skovens utallige, sure mosehuller helt fyldt op med tørvemos.

Når tørvemossen gror ud i søen dannes en såkaldt hængesæk. Ovenfor ses en bred hængesæk i Kattehale Mose som støder lige op til Ravnsholt Skov. Når hængesækken er blevet så tyk som her, er der mange andre planter, der etablerer sig mellem tørvemosplanterne. Planter, som er specielt tilpasset til dette miljø. På billedet til højre ses bl.a. Krageklo og Rundbladet soldug. Denne hængesæk er tyk nok til at man kan gå på den. Forsigtigt..........

Til sidst er søen helt fyldt op med tørvemos, men mossen bliver ved med at gro i toppen, så mosen efterhånden hæver sig op over det omkringliggende terræn. En højmose er dannet. Nedenfor til venstre ses Sortemosen i Allerød.
Man kan godt gå på sådan en moseflade, som gynger under én. Men man skal lige derud. Mosen er mest våd i kanten.

Det våde område i kanten af mosen kaldes laggen. Her er nedbrydningen og næringsmængden størst, og her dominerer andre planter end tørvemos, så her kan mosen ikke bære.

Når tørvemossen kan gro sådan, er det fordi den har helt særlige evner til at opsuge vand. Hvis man tager en håndfuld mos og krammer den mellem fingrene, kan man presse overraskende store mængder vand ud af mosplanterne.

Ovenfor ses et billede af et tørvemosblad under mikroskop. Plantens vandsugende evner skyldes de store, hule celler, der ses på billedet. Disse celler er afstivede, døde, tomme og forsynet med huller. De suger vand op ved hjælp af hårrørsvirkning. - Det vil sige den egenskab ved vand, at det selv bevæger sig op i rør, blot de er tynde nok.
Omkring de hule celler ligger små levende celler med grønkorn.
En anden speciel evne tørvemosserne er udstyret med er evnen til virkelig at gøre livet surt for andre. Denne mos optager forskellige positive ioner fra vandet, der omgiver den (kalium, natrium, calcium), for til gengæld at frigive brintioner. Og da surhed defineres som koncentrationen af brintioner i vandet, bliver vandet omkring mosplanterne mere og mere surt. De færreste planter kan klare sig i så sure omgivelser.


Når man betragter tørvemosser i mikroskop, vil man ikke sjældent se, at andre organismer flytter ind i mossens vandsugende døde celler. Her ovenfor til venstre er det den sære gulgrønalge Myxochloris, og ovenfor til højre er det encellede grønalger, der er flyttet ind.

Det sure vand betyder, at den nederste del af mosplanterne, som visner på grund af lysmangel, ikke nedbrydes. De syltes nærmest, og bliver blot presset mere og mere sammen. Igennem årtusinderne danner de lagdelt tørv.
På billedet nedenfor til venstre ses den tørv, der blev gravet væk, da vandhullet ved Vestre Hus blev gravet. Tørven var omkring 3 meter tyk, og under den var et lerlag, som var aflejret på dødisen efter sidste istid.
Tørven kunne skilles ad i tynde lag, som hver repræsenterede et års vækst.

Tørv som denne er blevet gravet i århundreder, da den brænder glimrende, når den først er blevet tørret. Det var således almindeligt at hver gård havde et stykke tørvemose, hvis der var én i nærheden. Mange af disse grave er ganske små, som den ovenfor til højre.


Under rødderne på dette væltede træ i kanten af en tørvemose, kan man se den sphagnumtørv. Man kan bladre i tørven. Hvert lag repræsenterer et års tilvækst.

Teglværkerne gravede imidlertid også tørv, som blev brugt til brænding af mursten og tegl. Disse industrielle grave er langt større, og tørven blev ført bort af tipvogne. Ovenfor til venstre ses en sådan grav i Børstingerød Mose. Allerød Sø er også en tørvegrav. Der har man også opgravet det lerlag, der befinder sig under tørven.
Ovenfor til højre ses en tørvebænk. Det er de uafgravede områder mellem gravene.

Når man køber sphagnum til haven, er der også tale om sammenpressede tørvemosplanter, da tørvemossernes videnskabelige navn er Sphagnum. Det udtales dog retteligt "svagnum", da ph udtales som f.
Der findes mange arter af tørvemos, og de er svære at skelne fra hinanden.

Ovenfor ses en tørvemos med sporehuse. Nå solen skinner varmt, skydes låget af sporehuset og sporerne frigives som en lille hvid sky. Her er det almindelig tørvemos (Sphagnum palustre).

En moseflade med en mosaik af forskelligtfarvede tørvemosser.