Ikke alle svampe er hat- eller
konsolformede. Nogle er bægerformede og danner sporerne nede i
hulningen. Det er
ascomyceter - sæksporesvampe.
Skjoldbæger
Her ses to arter af Skjoldbæger (Scutellinia
sp.) - den ene på ler, den anden på råddent træ. Skjoldbæger har lange øjenvipper.
Smukkeste skovkunst. Både som skål og som fad ;) Der findes
mange arter af skjoldbæger, men de er meget svære at
bestemme til art.
Gulbrun pokalbæger (Tarzetta
copularis) er en lille bleggul bægersvamp med flosset rand, som
findes i skovbunden om efteråret.
Blære-bægersvamp (Peziza
vesiculosa) fra bøgeskoven om foråret.
Bægersvampe smider sporerne ved ændring af
lufttryk eller fugtighed. Prøv at ånde på dem. Ovenfor til
højre ses sække - asci - med 8 sporer i hver.
Halvkugleformet børstebæger
(Humaria hemisphaerica) har håret rand.
Mose-børstebæger (Humaria velenovskyi).
Blære-bægersvamp (Peziza
vesiculosa)
Gulmælket bægersvamp (Peziza succosa).
Leverbrun bægersvamp (Peziza badia)
- den er nem. Den er simpelthen så leverbrun.
Bægersvampe er sæksporesvampe (ascomyceter),
hvilket betyder, at sporerne dannes inden i nogle lange, sæklignende celler. Rigtige paddehatteformede paddehatte er basidiesvampe,
som danner sporerne oven på cellerne.
De fleste bægersvampe udskyder
sporerne aktivt, når luftfugtigheden stiger.
Man kan fremprovokere denne sporeafgivelse ved at ånde på svampen.
Udskydningen kan både høres og ses. Det ser ud som om svampen
ryger.
Orangebægersvampen
(Aleuia aurantia) er ikke til at tage fejl af. Den optræder om
efteråret og tit på ryddet jord. På engelsk hedder den "Orange peel fungus" (Appelsinskalsvampen), og det kan man jo godt
forstå. Den ligner noget, som er blevet smidt i skovbunden. Den
er ret almindelig.
Ved-bægersvamp (Peziza micropus) kan gro udbredt på
gamle stammer.
En anden smuk, farvestrålende
bægersvamp er Krølhåret pragtbæger (Sarcoscypha
austriaca). Den kan findes på
mosbegroede pilegrene tidligt om
foråret.
Nogle
bægersvampe har ikke bevaret den oprindelige opbygning.
Æsel-ørebægersvampen (Otidea onotica) er blevet
bemærkelsesværdigt øreformet, mens Udbredt Stenmorkel - også
kaldet Stor foldbæger (Gyromitra ancilis) har bøjet bægeret bagover omkring tilløbet til en stok.
Udbredt stenmorkel (ovenfor) skulle smage fint efter afkogning, selv om den i
frisk tilstand ligner en hundelort.
Æsel-ørebæger kan godt findes
i store grupper.Den er karakteristisk med sin
bleggule, rødprikkede overflade.
Her er det Otidea leporina:
hare-ørebæger
Pokal-foldhat (Helvella acetabulum) ligner en bøgersvamp på stilk
- Elastikfoldhattet (Helvella elastica) har foldet bægeret ned.
Kruset foldhat (Helvella crispa) har
foldet bægeret rodet ud over stokken, mens morklerne har
arrangeret det udkrængede bæger i en nydelig bikageagtig struktur.
Morklerne er forårssvampe og særdeles velsmagende. Ovenfor til
højre ses en Hættemorkel (Morchella semilibera). Nedenfor er
det Keglemorkel (Morchella conica), som gror i nåleskov. Den
dukker undertiden op i haver, hvor dens mycelium er fulgt med
træflis importeret fra Sverige. Den smager fint, men er noget
omstændelig at rengøre.
.jpg)
.jpg)
