Pælerodshat.
Nogle gange er det slet ikke så svært at finde ud af, hvad de
der svampe hedder. Hvis man hiver op i en svamp, og den viser
sig at have en lang pælerodslignende myceliestreng nedenfor
stokken, så er det naturligvis en pælerodshat (Xerula
radiata). Den er meget almindelig i bøgeskoven.
Og finder man
en klynge store flotte gyldne svampe i
skovbunden, så har man fundet Gyldenhat (Phaeolepiota
aurea). Den er spiselig, men den smager rædsomt.
På
åben mark kan man træffe denne store
svamp, som mangler ring, men som
synes at komme ud af en lille pose,
der bliver siddende nederst på
stokken. Det er en Høj posesvamp (Volvariella
gloiocephala). Den skulle være
spiselig.
Høslætsvamp (Panaeolus
foenisecii), en ret lille svamp i græs med sorte
sporer.
Svampen er stærkt hygrofan - den
skifter farve efter fugtigheden - og er derfor
ikke nem at beskrive. Men den er meget
almindelig.