Bruskhatte er generelt ret kedelige små svampe med sej stok. Men et par stykker er alligevel sjove nok til at man gider bukke sig efter dem.
Bruskhatte er små seje svampe. Se bare denne nålebruskhat. Man kan folde den og mase den sammen - og vupti, folder den sig ud igen.
Stor løghat (Marasmius alliaceus) lugter så stærkt af hvidløg, at man kan finde den ved hjælp af lugtesansen. Den kan spises som krydderi, men dens smag er absolut gennemtrængende. Løghatten står i bøgeskoven.
Stinkende bruskhat (Micromphale foetidum) herover gror i flok på træ. Den er radiærtstribet helt ind til midten og lugter lidt af prut.

Elledans bruskhat (Marasmius oreades) er almindelig i græsplæner, hvor den danner hekseringe - eller ringe efter elverdans.
Hatten smager fint krydret og er god til suppe og sovs. Man spiser ikke stokken. Den er for sej.



 
Den lille Nåle-bruskhat (Micromphale perforans) - overfor og til højre - kan være helt enormt almindelig i granskoven. Hver af de små sorte stokke ender i en grannål.
Denne svamp plejer jeg at kalde "børnehave på tur".

 

Hjulbruskhat (Marasmius rotula) fra bunden af bøgeskoven.
Furet bruskhat (Marasmius bulliardi) er også en fin lille bitte én fra skovbunden.
Gren-bruskhat (Marasmiellus ramealis)
  Lille løghat (Mycetinis scorodonius)
Koglebruskhatten (Baeospora myosura) gror altid på kogler, og ofte på kogler, der er begravet et stykke under overfladen. Så ser man sådan en gruppe svampe, kan man regne ud, at der ligger en begravet kogle.
Gran-koglehat ligner, men den har ikke så tætte lameller.

Koglebruskhat.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe