Skivesvampe

Ikke alle svampe er hat- eller konsolformede. Skivesvampene er bægerformede og danner sporerne nede i hulningen. Det er ascomyceter (sæksporesvampe), og sporerne dannes inde i skæformede celler kaldes asci (ascus i ental).
En ascus med 8 sporer fra en Anemone-knoldskive.
Skivesvampene er småsvampe - tit må man have luppen frem. De gror ofte på gamle grene eller andre plantedele.

Her ses to arter af Skjoldbæger (Scutellinia sp.) - den ene på ler, den anden på råddent træ. Skjoldbærer har lange øjenvipper.
 
Smukkeste skovkunst. Både som skål og som fad ;) Der findes mange arter af skjoldbæger, men de er meget svære at bestemme.
 
Til venstre Møg-hårbæger (Cheilymenia fimicola), på kogødning. Tagrør-gråskive (Belonopsis retincola) gror på tagrør.
Små bitte lysrandede grå skiver på pinde og løvtræsstubbe er Gråskive (Mollisia sp.) Nydelige i forstørrelse.
Gråskiverne kan godt blive foldede på undersiden, så de ligner lamelsvampe, når de bliver gamle. Især Mollisia cinerea.
Almindelig grønskive (Chlorociboria aeruginasce) er en fin lille skæv blågrøn skivesvamp. Dens mycelium indeholder farvestoffet xylindein, så træ med disse svampehyfer farves blågrønt. Dette træ har i århunreder været brugt til dekorative formål. Det kaldes blåsplint.

Gulskive (Bisporella citrina) er almindelig på vådt træ sent på året. Undertiden sidder skiverne meget tæt.

Hassel-Læderskive (Encoelia furfuracea) findes på henrådnende hasselgrene i det tidlige forår. Skiverne er helt lukkede, når de kommer frem.

Ædelgran-frynseskive (Lachnellula calyciformis) er almindelig på våde, døde grene af ædelgran.
På ædelgran finder man også denne skivesvamp: orange skiveskorpe (Aleurodiscus amorphus). Kigger man godt efter, kan man se, at denne er angrebet af en snyltende bævresvamp: Tremella simplex og T. mycetophiloides. De to arter kan kun adskilles mikroskopisk.
 
Krumsporet voksskive (Orbilia delicatula) er små bitte gule skåle på gammelt træ. Mest løvtræ.
   

Bleg bævreskive - Neobulgaria pura - findes på bøg. Den bliver med alderen mere uformelig. Den hører til de store skivesvampe.

Her en mere underlig skivesvamp, nemlig Rødlilla sejskive (Ascocoryne sarcoides), som gror i mængde på gamle stubbe. Den venstre er meget ung.

Stor sejskive (Ascocoryne cylichnium) ligner, men er større.
Afsmittende topsvamp
Her er det den vingummiagtige Afsmittende topsvamp (Phaeobulgaria inquidans), som gror på død eg og bøg. Den giver sorte fingre.
 
Små bitte skivesvampe på bark, blade, eller urtestængler findes der et hav af. Her er det Avnbøg-klyngeskive (Pezicula carpinea) på en død avnbøgstamme.
Knoldskiver er ofte forårssvampe.  
Anemone-knoldskive
Anemone-knoldskive (Dumontia tuberosa). Det er en lille fræk skivesvamp, som snylter på anemonens jordstængler. Den lille Birkefrø knoldskive (Ciboria betulae) vokser frem af gamle birkerakler.
 
Gren-brunskive (Rutstroemia firma) er også en knoldskive, men den vokser frem af dødt løvtræ - ofte eg - om efteråret.
 
 
     
  Ravsvampen (Leotia lubrica) er en sjov lille sag, som undertiden kan findes i mængde på fugtig jord.
En ret stor skivesvamp på stok.
 
     
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe