bugsvampe

Støvbolde

Hos støvboldene dannes sporerne inden i den runde svamp, hvor del ligger mellem en masse elastiske tråde. Støvboldene åbner sig oftest med et lille hul i toppen, og når regndråber eller børn prikker til den modne svamp, ryger sporerne ud. Det ligner røg, men det er kun fordi der er så mange og de er så små. Støvboldenes videnskabelige navn: Lycoperdon, betyder "ulvefis", hvilket også er svampens folkelige navn mange steder.
De fleste kan spises som unge, mens de endnu er helt hvide indeni.

Sortagtig støvbold (Lycoperdon nigrescens), har mørke pigge, der falder af og efterlader et bikagemønster. På fattig jord under gran og på heder.


Krystalstøvbold (Lycoperdon perlatum), er nok den almindeligste. Med små spidse skæl, som let falder af.

Krystalstøvbolden kan udmærket spises, mens den er helt ung og helt hvid indvendig.

Pindsvinestøvbold (Lycoperdon echinatum) har lange hår på overfladen. Den findes mest under bøg på leret jord og er ikke så almindelig.

Højstokken støvbold (Calvatia excipuliformis) kan opnå en betydelig størrelse. Den er foldet på overgangen mellem stok og sporebeholder.

Højstokket støvbold gror i granskoven, og den kan blive meget stor. Den åbner sig ikke med et pænt hul. Overfladen af sporebeholderen smuldrer simpelthen hen.

Pærestøvbold (Lycoperdon pyriforme). Denne støvbold er glat, og den findes oftest i tætte klynger på råddent træ.

Pærestøvbolden kan af og til findes i enorme mængder.

Som her, hvor de dækker en sammensunket bøgestamme. Her er støvboldene et af de sidste led i nedbrydningen. Stammen har ligget på fugtig jord i knap 15 år.
Efter nogle dage er støvboldene modne og åbner sig med et hul i toppen, så sporerne kan komme ud.

Kæmpestøvbolden (Langermannia gigantea) kan blive så stor som en fodbold. Svampen til højre er godt gennemgnavet af snegle, men der er stadig masser af god mad i den. Skær den i skiver og rist dem i smør. Den smager dejligt og mildt og har en fin cremet konsistens.


Man kan også bare lege med kæmpestøvbolden. Den er meget meget let at udskære med en skarp kniv.


Siden henfalder overfladen og svampen frigiver milliarder af sporer.


Skællet støvbold (Calvatia utriformis) findes også i græsland, men den bliver ikke helt så stor.

Stjernebold
Stjernebolde er nogle sjove svampe, hvis yderlag åbner sig og bøjer tilbage, så den inderste bold løftes op. Formålet er at sporespredningen forbedres, når sporene pustes ud højere oppe. Sporenes ryger ud, når regndråber falder på bolden.
Stjernebolde er ikke almindelige.
Til højre er det stilket stjernebold (Geastrum pectinatum).

Nedenfor er det Frynset stjernebold (Geastrum sessile).

Stilkbovist.


Vinter stilkbovist (Tulostoma brumale) løfter også sin lille bold op på en lang stilk. Den gror i sand og er ikke almindelig.