Blækhatte
er hurtigt voksende, tyndkødede svampe,
hvis hat enten bliver flydende eller visner hen ved
modenhed. En del arter gror på gødning eller meget
næringsrig jord. Sporerne er sorte.
Bredsået Blækhat (Coprinus
disseminatus) - her omkring - er en yndig lille blækhat, som altid
findes i rigelige mængder.
Den viser tydeligt blækhattenes
karakteristika - hurtig vækst og
hurtig forsvinding.
Denne svamp
formår at forvandle en mosklædt stub til et
diminutivt bjerglandskab.
Glimmerblækhat
(Coprinus micaceus) gror på træ. Den har navn efter de hvide
skæl på hatten.
Også denne svamp optræder ofte
overdådigt ved gamle stubbe.
Skadeblækhat (Coprinus picaceus) i forskellige stadier. Denne
nydelige svamp er almindelig i bøgeskoven, og kan tit findes
langt hen på efteråret.
Skadeblækhatten flyder hen fra randen, så hele
hatten forvandles til er tyktflydende væske. Med
denne væske spredes sporerne.
Til
højre ses de filtlignende pletter på hatten. De
dækker hele hatten, mens den er helt ung.
Skadeblækhatten er meget dekorativ.
Alm. Blækhat (Coprinus
atramentarius) - ovenfor - i hurtigt forfald.
Almindelige blækhat er uspiselig i vor kultur, da den
har antabusvirkning.
Stor parykhat (Coprinus
comatus) ovenfor. Parykhatten har fastsiddende hvide skæl på hatten, så den minder om en
britisk dommerparyk. Dem til højre er for gamle til mad,
men dem til venstre er fine.
Hjulblækhat
(Coprinus
plicatilis)
Ung og gammel Mødding-blækhat (Coprinus
cinereus).
Vi synes måske ikke,
at de henflydende blækhatte er så lækre, men dyr, der
holder af dyremøg kan godt finde dem interessante. Som
skarnbassen ovenfor til højre. Den kan så sprede
sporerne, når den flyver videre.
Mange
blækhatte er særdeles flygtige. Her ses således
Dunstokket
blækhat (Coprinus
lagopus) i forskellige stadier. Det tager kun et par timer for denne svamp
at modnes.
Her ses den dunede stok. Denne
lille svamp kan have en fantastisk
hatstruktur - se nedenfor.
Til
venstre en
Hus-blækhat.
Navnet dækker en hel gruppe nært
beslægtede arter, som ikke er sådan til
at kende fra hinanden. Denne svampegruppe danner undertiden et
rødbrunt, groft mycelium på træ, som det
der ses til højre og nedenfor. Det ligner nærmest
vissent mos. Denne dannelse kaldes et ozonium.
Funktionen kender jeg ikke.