Champignon

Champignoner er mest store svampe med ring, og mange er gode spisesvampe. Sporerne er mørke, og de farver hurtigt lamellerne chokoladebrune til sorte. Men champignoner er ikke specielt nemme svampe at bestemme, og unge svampe kan ret let forveksles med fluesvampe. - Endvidere har nogle arter af champignoner en kedelig tilbøjelighed til at opkoncentrere tungmetaller som bly og cadmium. Det gælder især de arter, der gulner.

Stor blodchampignon (Agaricus langei) findes især i granskov. Svampen rødmer ved såring. Spiselig. Det kan se helt ondt ud.

Lille blodchampignon (Agaricus sylvaticus) er en ret spinkel skovsvamp. Den rødmer også klædeligt.

Markchampignon (Agaricus campestris). Findes på marker. Svag vatagtig ring. Spiselig. Agerchampignon (Agaricus arvensis) kan blive meget stor. Spiselig.

Vejchampignon (Agaricus bitorquis). Maser sig op gennem grus og mellem fliser. Dobbelt ring, indrullet rand og let rødmen. Spiselig.
Prægtig champignon
Prægtig champignon (Agaricus augustus). Flot kødfuld skovsvamp. Ovenfor kan man se, hvordan ringen starter som lamelsvøb, der beskytter lamellerne under væksten.
På engelsk kaldes svampen "The prince". Spiselig, men ikke særligt velsmagende, ret skarp i smagen.
Gulhvid champignon (Agaricus sylvicola). Skovsvamp. Ret almindelig. Spiselig. Purpur-champignon, eller Porfyr-champignon (Agaricus porphyrizon er en lille, sjælden art.
Skamløs champignon (Agaricus impudicus) er en lille, mørkskællet skovsvamp, som ikke rødmer i kødet. Måske er det det, der gør den skamløs? Navnet impudicus, som betyder "uden skam" gives dog mest til svampe, der ligner kønsorganer.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe