Honningsvamp

Honningsvampen (Armillaria sp.) er meget almindelig på dødt træ sidst på året (oktober).
Svampen er meget variabel, og det har vist sig, at der i virkeligheden ikke er tale om en enkelt svampeart, men om 5-6 forskellige arter med lidt forskellig levevis.
Alle arter har dog en spiselig hat, der som ung er udmærket til svampesuppe. Stokken er for sej.
Advarsel: Det siges at nogen ikke kan tåle svampen, hvorfor det anbefales, at man kun spiser en lille portion første gang. Jeg har dog bespist mange med suppen uden at modtage klager. Se opskriften længere nede på siden.
Billederne herunder viser nogle forskellige honningsvampe.
Ægte honningsvamp (Armillaria mellea) er rigtigt honninggul og står i store knipper. Svampens navn skyldes farven. Den smager ikke af honning.
Køllestokket honningsvamp (Armillarie gallica) - herunder og til venstre - er en robust svamp på nåletræ. Den kan blive ganske stor.
De tætsiddende svampe er ofte hvidpudrede af sporestøv.
Når svampen gror på rødder, ser det ud som om den gror på jorden, men den sidder altid på træ.

Mørk honningsvamp (Armillaria ostoyae). Meget skællet og sortagtig i midten.

Gammeldags honningsvampesuppe.

Pluk en god portion unge honningsvampehatte - der er som regel nok af dem, og de er alle sammen spiselige, hvis blot de bliver opvarmet. De må ikke spises rå!
 Rens dem og skær dem i stykker.
Rist dem i smør på panden.
Kog diverse grøntsager i vand en times tid og si grøntsagerne fra (eller brug en bouillonterning) og jævn suppen med en smørbolle.
Kom svampene i suppen sammen med hakket persille og lidt piskefløde.
Smag til med salt og spis suppen med brød til.

 

Honningsvampens mycelium (svampetråde) lever af dødt træ, som gennemvokses og nedbrydes.  Denne svamp kan imidlertid selv dræbe det træ, den skal leve af.
På billedet til højre ses tykke, sorte, rodlignende svampetråde, som har spredt sig op under barken på et egetræ. Fra disse tråde (rhizomorpher) sprøjtes gift ind i træets levende væv indtil træet død. Honningsvampens smukke frugtlegemer udvikles først, når træet er velfordøjet.

 

  Honningsvampen er også eftertragtet af dyr. Rådyr er meget glade for honningsvamp (se en lille video her), og egern spiser dem også. Egern kan finde på at tage svampene med op i træerne og hænge dem i grenkløfter til tørring og senere brug. Svampen herunder er anbragt af et egern.  
     
   
     
Unge honningsvampe vokser ud af en rødgran.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe