Laver (Lichéner)

Bløde flager i forskellige farver på stammer og sten, små trompeter på gamle træstubbe, små bitte grå buske på tæernes grene. Vi kender godt de forskellige former for laver, men hvad er laver egentlig for nogle organismer?
Laver er svampe, der har indfanget encellede alger i deres hyfenet.
Svampe lever normalt af at nedbryde organisk materiale, og det kræver, at der er noget materiale at nedbryde.
Grønne planter - deriblandt alger - kan bygge organisk materiale selv, hvis der er lys og næringsstoffer til stede.
I laven, som altså er en dobbeltorganisme, lever svampen af det organiske materiale, som algerne danner.
Laver kan leve alle steder, hvor der er lys; og hvor luften er nogenlunde ren, for laver får alt det materiale, de behøver, fra luften. I tørre perioder tørrer de ud og bliver inaktive, men både svamp og alge kan tåle mosten og kommer til live igen i fugtigt vejr.
Et samliv mellem to organismer, hvor begge har gavn af samlivet kaldes en symbiose. Svampen har glæde af algen, fordi algen skaffer mad til svampen, og algen har glæde af svampen, fordi samlivet gør det muligt for algen at leve på steder, hvor den ikke ville kunne leve alene.
Samlivet foregår imidlertid på svampens præmisser. Algen bliver holdt og udnyttet af svampen. Det svarer meget godt til det samliv vi mennesker har med husdyr som f.eks. svin. Takket være mennesket er der betydeligt flere svin i verden, end der ville være uden mennesker, men det er os mennesker der bestemmer!
Bægerlav Rensdyrlav Skjoldlav Gule laver
Andre
Kvistlav
 

Almindelig kvistlav (Hypogymnia physodes) er skovens almindeligste lav. Den gror på grene og stammer af bl.a. eg, fyr og gran, overalt hvor der er lys nok. Disse træer har sur og næringsfattig bark.
Almindelig kvistlav bærer aldrig frugtlegemer (apothecier). Den spredes udelukkende ved hjælp af soredier (små kugler af svampetråde med alger imellem) som dannes på undersiden af lavens tunger. Det er alm. kvistlav ovenfor.
Plamager som dem ovenfor og her til venstre er uhyre almindelige på bark af diverse træer. Disse laver danner aldrig frugtlegemer, og det er derfor ganske svært at placere dem systematisk. Den der vokser på glatbarket løvtræ kaldes Almindelig sølvlav. (Phlyctis argena).
Nogle træarters bark er basisk og mere næringsrig. Det gælder således elm, ask og lind.
På disse træarters bark kan man finde mange lav-arter.
 
Forskellige laver har helt forskellige vækstformer. Nedenfor er vist nogle forskellige:
Nogle laver på bark eller sten er helt flade og vokset fast til underlaget med hele undersiden. Det gælder bl.a. kantskivelaver, som dem ovenfor. Der findes rigtigt mange forskellige arter, som er svære at bestemme. De skal alle mikroskoperes.

Laver har ikke meget at konkurrere om. De indeholder jo deres egne energileverandører (algerne) og behøver kun lys og luft of et sted at sidde. Men der kan så godt blive konkurrence om pladsen  - Når laver vokser ind mod hinanden på en sten, kan man se, at de danner sorte grænselinier. Her udskiller de stoffer, der holder hinanden på afstand.

Rynket skållav - (Parmelia sulcata) - har løse flige.   Og Almindelig slåenlav (Evernia prunastri) er helt buskformet.
Almindelig skæglav (Usnea filipendula) har tynde hængende grene, og kikker man godt efter, er der hvide ringe på grenene, hvor barken er sprængt og viser den lyse marv. Den gror på grene på næringsfattige steder.
     
  Tue-grenlav (Ramalina fastigiata) gror på løvtræers bark på steder uden for meget forurening.  
     

Knappenålslaver er sære og sjældne. Tørve-Knappenålslav (Chaenotheca furfuracea) gror på væltede træers rødder på fugtige steder. Denne er fra Børstingerød Mose.
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet
Tilbage til svampe