Den første svamp kaldtes tidligere for rabarberparasolhat,
men den er blevet skilt ud fra parasolhattene og kaldes nu
rabarberhat i stedet. Den er blevet delt op i flere arter.
Den her viste, som er almindelig i granskoven hedder Almindelig
rabarberhat (Chlorophyllum olivieri). |
|
|
|
Rabarberhattens hat er spiselig og velsmagende som ung - dvs.
mens hatten endnu er kugle rund. Der skulle dog være nogle
mennesker, der bliver dårlige af denne svamp.
Det er en saprofytisk svamp, d.v.s. den lever udelukkende af dødt
organisk materiale, og den danner ikke
mychorrhiza. Tit står den i gamle
myretuer. |
|
|
|
|
Et godt kendetegn for Rabarberhatten er, at såret langsomt bliver
rabarberrødt, når man ridser i stokken med en negl. |
|
|
Rabarberhattens ring er løs og
dobbelt. |
|
|
|
Almindelig rabarberhat -
Chlorophyllum olivieri |
|
|
|
Her ses en delikat pande med
Rabarberhat. Svampen svinder ikke ret meget under
stegning, og jeg synes, den smager fint, men nogle kan ikke tåle
den. |
|
|
|
Pigget parasolhat
(Echinoderma aspera) er flot, men uspiselig. Den lugter metallisk og
findes på god muld, men den er ikke så almindelig. |
Her ses den piggede hud. |
|
|
Stinkende parasolhat (Lepiota cristata) er lille, lugter gasagtig
metallisk og står langs vejene. Den er køn og almindelig, men uspiselig. |
|
|
Langes Parasolhat (Lepiota
jacobii) er en lille svamp uden tydelig ring. |
|
|
|
|
|
Mark-parasolhat,
Macrolepiota excoriata, med udvidet stokbasis, gror i græs. |
|
|