Mug og skimmelsvamp

Mugsvamp på tomat.

Ikke alle svampe danner fine paddehatte. På brød, der ligger fugtigt og lunt for længe, vil man snart se pletter af mug (nedenfor) og skimmelsvampe (til højre). Disse svampe lever et kort og hektisk liv. De kan vokse op og danne sporer på et par dage, og skimmelsvampesporer findes i luften alle vegne.

Jo, der er det her nedenfor, der er skimmel, selv om det er sådan noget man plejer at kalde mug. Men sådan er der så meget.

Disse svampe er dels meget primitive svampe (Zygomycota), og dels reducerede højere svampe, som har droppet det med paddehatte og kønnet formering. Disse kaldes imperfekte svampe.

Skimmelsvampe og bakterier er fødekonkurrenter, så en del skimmelsvampe danner bakteriedræbende stoffer. Det gør bl.a. skimmelsvampen penicillium. Derfra har vi fået penicillin, og det er jo helt i orden.

Frisk træflis kan blive ganske varmt og begynde at støve efter et par dage. Det er mugsvampe, der hurtigt indfinder sig og omsætter de lettilgængelige sukkerstoffer i træet. Det er deres stofskifte, der gør træet varmt og deres sporer, der får det til at støve.

Boldkaster (Pilibolus sp.)

Boldkaster er en helt vidunderlig mugsvamp. Den kommer frem på alle former for planteædergødning: hestepærer, kokasser, harelort o.s.v. Og den dækker gødningen totalt efter et par dage. Den sorte kulge i spidsen af hyferne er en sporemasse, og den vender altid mod lyset.Sporemassen bliver på et tidspunkt skudt af, på grund af væsketrykket inde i blæren under den. På den måde lander sporerne så langt fra lorten, at der er håb om, at den bliver spist af et græssende dyr igen. Græssende dyr undgår nemlig at græsse lige hvor den friske gødning ligger.

Mugsvampen skader ikke dyrene. Den skal blot bruge deres afføring.
Man kan let få denne skønne svamp at se. Man skal blot tage en smule heste pære ind i et lukke glas. Så har man den efter et par dage.

Der findes også svampe, der angriber andre svampe, som rørhatteskimmelen (Sepedonium chrysospermum) her. Den dækker rørhatten med hvidt overtræk og forvandler dens indre til gult pulver. Angrebne svampe bør altid kasseres fra svampekurven.

Flueskimmel - Entomorphthora

Der findes også svampe, der angriber dyr. Her er det fluer, der er angrebet og dræbt af flueskimmel (Entomophthora sp.) Svampen får fluen til at kravle højt op, hvor den sætter sig og dør med krampagtigt sammenkrøllede ben. Derefter bryder svampen ud af fluens bagkrop, hvor den danner sporangier og spreder en masse sporer. Fluen nedenfor til højre sidder på en rude, og her kan man tydeligt se sporerne. Hvis andre fluer vandrer hen over sporerne bliver de også inficeret. I varme somre kan man opleve hele epidemier.

Nedenfor er det et stankelben, der er blevet svampeinficeret.


Her ovenfor er det en bladhveps, der er inficeret. Det er forskellige arter af entomorphthorales, der angriber forskellige arter.

De danske arter af flueskimmel generer ikke mennsker, men i troperne findes arter, der kan smitte gennem insektstik og medføre sygdom - men ikke død.
Andre svampearter kan også inficere mennesker. F.eks. findes sygdommen ringorm, som også er en svampesygdom. Men det er heldigvis heller ikke noget man dør af.
I helt specielle tilfælde af nedsat immunforsvar er det dog set, at svampe, der ellers gror på træ, har forårsaget sygdom hos mennesker. Se her.

Mange primitive svampe - Phycomyceter - lever i vand og angriber forskellige dyr. Fisk og vandkalve ses ofte angrebet af svamp, der ses som hvide totter.
I en sø opdagede jeg i 2016, at alle plantedele, rødder og grene i vandet var oversået med små hvide totter. Hvad kunne det være?

De fleste totter havde ikke nogen tydelig struktur og klaskede sammen, når de kom op af vandet.


Men så opdagede jeg, at nogle havde øjne. Det var dafnier.	Under mikroskopet kunne man se, at svampetråde voksede ud fra dafniernes krop.


Forgrenede svampetråde fyldte dafniens lille krop.	Helt ud i antennerne.

Ud gennem dafniens overflade.

Hvor svampen forgrenede sig spinkelt i vandet.

Og dannede sporer.

Jeg ved ikke, hvad det er for en svamp, der angriber dafnierne, eller om den påvirker dafniernes adfærd, så de sætter sig på planterne i stedet for at synke til bunds, hvor sporerne ikke så let bliver spredt.
Men dafnierne i den sø havde det hårdt.

Huesvampe angribes af og til af mugsvampen Huenål (Spinellus fusiger). De små sorte kugler er sporangier. Heri dannes tusindvis af sporer.


	Mug bliver jo klart oplevet som noget klamt og ulækkert. De ødelægger vores mad. Men mug kan faktisk være ganske yndigt. Her til venstre er det mug, der er vokset ud over mosplanter af slægten jomfruhår, så planterne ligner små fine juletræer. Årsagen til denne mugvækst var nogle døde, udflydende honningsvampe tæt ved.

Nogle forholdsvis friskfældede træstubbe i skoven ser sådan ud. De er angrebet af en skimmelsvamp (Bispora antennata) som danner sorte ukønnede sporer (konidier) på overfladen. Svampen kaldes ofte "krudtslam". Svampene følger marvstrålerne i træet. Det er stivelsesholdige transportkanaler, som ligger radiært i træets ved. Skimmelsvampene vokser også ind i træet, og flere arter farver træet blåt (blåsplint).
Skimmelsvampe er en samlebetegnelse for mange primitive eller reducerede svampearter.