Skæve (excentriske) træboende bladhatte (lamelsvampe)
Svampe med lameller, hvor stokken sidder i siden af hatten eller mangler.

Kliddet Epaulethat (Panellus stipticus) er talrig sidst på året. Den kan ikke spises. Lamellerne er gule.

Kliddet epaulethat gror overalt på ege-stubbene i Ravnsholt skov. Nogle stammer af denne svamp udsender lys, men desværre ikke de svampe, der gror i Danmark.

 

Østershattene (Pleurotus ostreatus) er spiselige, og eftertragtede af mange, selv om de er noget seje i det. De kan findes fra oktober til december, især på gamle bøge-stubbe og stammer, men også på andet løvtræ og sågar på gran.

Farven er grå til gråbrun, stokken randstillet og hvid, hatranden indrullet, lameller nedløbende og hvide.

Gummihat (Sarcomyxa serotina - tidligere kaldet Sildig epaulethat (Panellus serotinus) - med gule lameller og filtet stok - til venstre. Østershat med hvide, nedløbende lameller til højre.
 
 
I I I milde vintre kan man være heldig at finde enorme mængder Østershat på gamle væltede bøgetræer.
Her er det Sommer-østershat (Pleurotus pulmonarius), som gror om sommeren og ikke har den gråfarve, men nærmest er isabellafarvet. Også udmærket spisesvamp.
 
 
Filtstokket læderhat (Panus conchatus) kan godt minde om en østershat, men farven på hat og lameller er nærmest kødfarvet, og den er meget sej. Den gror på birk. - For nylig har man fundet ud af, at denne svamp slet ikke er en østershat, man faktisk en poresvamp, der blot har udviklet sig så den ligner en østershat rigtigt meget.
Mild epaulethat (Panellus mitis) er en lille nydelig prinsessefarvet svamp, som man finder på pinde sidst på året.
Muslingesvampe mangler helt stok. De er almindelige.

Blød muslingesvamp (Crepidotus mollis) ovenfor og nedenfor. Den er blør, fordi den har et lag gelé under hathuden.
     
  Forskelligformet muslingesvamp (Crepidotus variabilis) - afbildet fra undersiden. Meget almindelig på smågrene sent på året. Ganske yndig.  
     

Anis-savbladhat

     
  Anis savblad (Lentinellus cochletus) er en smuk svamp, der vokser på gamle stubbe og lugter markant af anis. Lamellerne er savtakkede.
Den er spiselig, men smager specielt.
Ovenfor ses et ungt og et gammelt eksemplar.
 
     
 
Kløvblad (Schizophyllum commune) er en sjov, lodden læderagtig svamp, som mest gror på ret tørre pinde.

Kløvblad (Schizophyllum commune) er formodentlig den svamp, der på verdensplan har den største udbredelse. Den gror overalt, hvor der er noget at gro på. Man har indsamlet denne svamp overalt på kloden og dyrket den i laboratoriet, hvorved man er blevet forsikret om, at det er den samme art overalt. På den måde har man også fundet ud af, at der hos denne svamp findes mindst 28.000 forskellige køn! - Du kan læse mere om svampenes ejendommelige sexliv her.

Denne svamp er ikke nært beslægtet med andre bladhatte. Lamellerne er kløvede, og i tørt vejr ruller randene tilbage og lukker svampen (til højre). I fugtigt vejr åbner den sig igen, gror videre og laver nye sporer.
Denne svamp kan i sjældne tilfælde - svigtende immunforsvar - angribe mennesker. Den spirer simpelthen i luftvejene på svækkede mennesker, og har endog dannet frugtlegemer i næsen på en lille pige.
   
     
  Sortfiltet viftesvamp (Tapinella atrotomentosa) er også en eksentrisk, ret stor og uspiselig svamp på træ. Den findes i nåleskoven.
Svampen kan bruges til at farve garn.
 
     
Barkhat
     
 
     
  Mørkfiltet barkhat (Resupinatus trichotis) er en lille bitte svamp, der gror på undersiden af kævler og grene. Den har slet ingen stok.


Svampen til højre ser godt nok ud til at have en lang bugtet stok, men det er faktisk en lille orm, der æder af svampen. Disse orme hedder enchytræer og de er meget meget almindelige i jorden.
 
     
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe