Andefugle - Ænder, gæs og svaner.

Gråand Hvinand Grågås Knopsvane
Gråand
Anas platyrhynchos
Gråanden (Anas platyrhynchos - anden med den flade snude) er vores almindeligste andefugl. Det er en svømmeand. Hannen anlægger pragtdragt allerede i efteråret, og i januar-februar kan man se hanænderne kurtisere hunnerne med forskellige positurer, lyde  og bevægelser. Det er ret sjovt at iagttage, men det går ikke de steder, hvor ænderne er vant til at blive fodret, for så kommer de rendende, når man blot vil lure på dem.
Om sommeren skifter andrikken fjer og minder derefter om hunnen i fjerdragt. - I parker findes blandinger med hvide tamænder, som har underlige farver: fransbr�ødsænder. ænderne her er dog gode gamle ægte gråænder.
Ænderne lægger ofte deres reder godt skjult og ganske langt fra vandet. Hunnen er alene om at ruge og passe ungerne, som er redeflyende. Når hunnen forlader reden dækker hun æggene til med dun.
Hunanden lægger et æg om dagen og begynder først at ruge, når reden er fuld.
 
   I den periode, hvor hunnen lægger æg, færdes han og hun sammen. Han skal nemlig forsvare hende mod uparrede andrikker, der vil forsøge at voldtage hende, for på den måde at kunne blive far til en ælling eller to.
I parker, hvor ænderne fodres, bliver bestandene ofte så tætte, at mange andrikker kan rotte sig sammen og voldtage hunænder. Det medfører ofte, at hunnerne drukner.
 
  And i blomstrende blærerod.
  En gruppe arbejdsløse andrikker midt på sommeren. De samles ofte i grupper, mens de skifter fjer. I denne periode kan de ikke flyve.
  Hunnen passer ungerne alene.
 
 
     
  Hvis man overrasker en gråand med unger i søer og åer med tæt vegettion, vil andemoderen undertiden prøve at aflede opmærksomheden fra ællingerne på denne måde. Imens stikker ungerne af og gemmer sig mellem planterne.  
     
 
  Sovende andepar. Man siger undertiden, at fugle sover med hovedet under vingen, men de stikker nu bare næbbet ind mellem fjerene.
 
Gråandens næb er forsynet med riller og kamme. De bruges til at si smådyr ud af vandet. ænder spiser ikke andemad, men de dyr, der bor mellem bladene. Andrikkens flotte hovedfarve skyldes strukturfarver. Det betyder, at fjerene ikke indeholder farvestoffer, men at de er udformet, så de tilagekaster lys af bestemte bølgelængder. Derfor ser andehoveder grønne ud fra nogle vinkler og blå fra andre.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet

Tilbage til fugle

 
  Bjørli Lehrmann