Knopsvane

Knopsvanen - Danmarks nationalfugl. Omkring år 1900 var den næsten udryddet fra landet, men i dag er den fredet og findes i vandhuller overalt i landet. Kun et par i hvert vandhul. Knopsvanerne er meget territoriale og aggressive.
Og så er der alligevel svaner, der ruger i kolonier med kun en halslængde imellem rederne. Disse svaner fouragerer i fjorde, og de er genetisk forskellige fra vandhulssvanerne.
Svanerne i Allerød er territoriale vandhulssvaner. Her er det svaneparret i Børstingerød Mose. Hannen forrest. Han har den største knop på næbbet, og han løfter vingerne for at se stor og imponerende ud.
Knopsvaner lever af vandplanter, som de mest henter på bunden.
 
  Hansvanen her samler redemateriale. Især dunhammerstrå, som har god flydeevne. Materialet rækkes til hunnen, som bygger reden.
 
Her ligger hunnen på reden. Parret holder sammen hele sommeren, s� hannen er med til at forsvare de "grimme" ællinger. Om efteråret flyver de fleste svaner ud i fjordene, hvor de fælder deres svingfjer, så de er ude af stand til at flyve en måneds tid.
Man kan jo godt få lyst til at lave sine egne svaner, for de er så smukke. Klik på svanerne ovenfor og se, hvordan man laver svaner i uld eller trylledej.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet

Tilbage til fugle