Beskyt dig ved: Camouflage

Camoufler dig. Den der lever skjult, lever godt.

Bredtægen og Skjoldbillerne her ligner de grønne blade, de kravler på, så de er ikke nemme at få øje på. Bladhvepselarven nedenfor er også ganske usynlig.

Natsommerfuglen Måneplet og palpetandspinderen ligner små stumper træ.

Mange målerlarver ligner kviste, og er næsten ikke til at se, selv om man ved, de er der. Herunder en birkemålerlarve og en månemålerlarve.
Og lige et par målerlarver mere, for de er så dygtige. 
 
 
   
Og nogle af dagsommerfuglene kan også. Citronsommerfuglens larve sidder langs bladrippen og ser meget usynlig ud, og når den forpupper sig under et blad er den særdeles svær at finde. 

Stavtægen ligner de strå, den sidder på, og Glasmyggelarven har gjort sig usynlig ved at blive gennemsigtig.

 

 
     
  En del små vanddyr, som glasmyggelarven, er ret gennemsigtige og svære at få øje på, men det går ikke for større landdyr, som har tyk hud.

Men usynlighed kan også opnås ved at bevæge sig meget hurtigt, hvilket gøres af en del langbenede leddyr.

Til venstre er det en mejeredderkop, der hopper i sit net.
 
     
 
     
  Vintermyggen her bliver godt nok ikke ligefrem usynlig, som edderkoppen ovenfor, men den bliver svær at sigte på.  
     
Visne blade er ikke særligt interessante for rovdyr. Derfor kan det være en god beskyttelse at ligne et vissent blad. Det gør bl.a. månemåleren herunder, og "det visne blad" til højre gør det så godt, at den har fået navn efter det. Det er en netvinge og den flyver også som et vissent blad, der falder.
 

 

Nogen natsommerfugle er ikke desto mindre meget synlige om dagen, hvor de sidder som klare hvide pletter mellem bladene.

Men her ligner de blot fugleklatter, som fugle hurtigt lærer at ignorere. Her en Sortrandet måler.
Nedenfor er det sommerfuglelarven Rosenplet, som ligger frit fremme på et hindbærblad, sikker på sin camouflage som fugleklat.
Kan du se de to natsommerfugle, der sidder på billedet nedenfor? 
 
Vær usynlig  Gem dig  Vær giftig  Se giftig ud  Se farlig ud  Andet 
           
Klik på billederne for at se andre måder at beskytte sig på. 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet

 
  Bjørli Lehrmann