Enlige bier

Vilde bier

I Danmark findes over 200 arter af bier. De samler pollen ved hjælp af deres mere eller mindre kraftige hårvækst, og de har giftbrod, men alle undtagen honningbien er enlige. Det vil sige at hver hun kun passer sit eget afkom.
Honningbien er ikke en vild bi i Danmark, men derimod et husdyr.

Ovenfor en lucernebi (Melitta leporina) Disse småbier har deres reder i sandjord.

Til højre en bladskærerbi (Megachile sp.) Disse bier klipper runde stykker af diverse blade, som de bruger til at danne pølseformede celler i hule stængler eller gamle larvegange i træ. I disse celler fylder de pollen, hvorefter de lægger et æg i hver celle. Deres larver lever af dette pollen.
Bierne samler pollen med hårene på bagkroppens underside. De kaldes bugsamlere.


	De sjove huller i denne brombærbusk er bidt af Rosen-bladskærebier.


De fleste vilde bier, som denne bladskærerbi, er ganske små. Her sidder den på spidsen af min pegefinger. Man behøver ikke være bange for, at de stikker. Læg mærke til de tre punktøjne, hun har i panden. Mange insekter har disse øjne. De bruges ikke til at se med, men til at bedømme dagslængden.

Se her, hvordan man kan bygge boer til vilde bier.

Oliebi - Macropsis europaea

Denne lille bi er helt afhængig af planten Almindelig fredløs, som er knyttet til fugtige enge. Bien samler olie fra nogle kirtler i blomsten, som den blander med pollen og bruger til at tætne væggene i larvekamrene, for larvecellerne bygges i fugtig jord, og der går let mug i systemet.
Larverne får også en blanding af olie og pollen som foder.
Nedenfor ses en bi med masser af olieblandet pollen. Hun sidder i ly for regnen.

Det er en fordel for planten på denne måde at satse på en bestemt bestøver, ved at levere en speciel ressource. Mindre pollen går til spilde, når man bestøves af en art, der ikke besøger alle mulige andre blomsterarter.


Det her er hannen af samme art. Han har hvid blis. Han samler ikke pollen, for han passer ikke unger. Så han skal bare passe sig selv - og så skal han finde hunner at parre sig med. Til Højre sidder han i en blomst af brudelys og er helt våd af regn.

Her fouragerer hunnen til sig selv i en Agertidsel. Hun løfter bagbenene for at afværge angreb fra hannen - til højre - som hele tiden flyver på hende for at forsøge at parre sig med hende.

Her er han under indflyvning fra højre. Hun er klar!

Filtbier er glade for læbeblomster. Hannerne er ret store og meget territoriale. De gå løs på alle flyvende insekter.

Den lille sorte bi ovenfor og til højre er en saksebi (Chelostoma sp.) Disse bier bor i små huller, bl.a. i tagrør. De store kæber bruges til at hente materiale til at danne skillerum mellem larvekamrene.

Murerbier.

Små huller i mørtelen mellem murstenene vil ofte blive opdaget af murerbier, som bruger hullerne til deres larver. Her er det Rød murerbi: Osmium bicornis.

Jordbier (Andrena sp.) graver huler i jorden. ofte mange sammen på egnede steder, hvor jorden er sandet og solbeskinnet. De ses mest i forsommeren.
I hullerne fyldes pollen og lægges æg. Larven lever af pollenforrådet, hvorefter den forpupper sig. Den klækkes først næste forår.
Hannerne klækker lidt før hunnerne og flyver så søgende hen over udklækningsstederne, for straks at kaste sig over de nye hunner, der kommer frem.
Ovenfor og til højre er det en Andrena clarkella.

Denne meget iøjnefaldende orangegyldne jordbi hedder Andrena fulva. Det er en nyindvandret art, som første gang blev set på Fyn i 80erne. Siden har den bredt sig til hele landet og er meget almindelig i det tidlige forår.

Dyret herunder ligner utroligt meget en gravehveps, men de årevingede er mestre i bedrag. Der er nemlig i virkeligheden tale om en bi - en hvepsebi (Nomada sp.) Bier kan kendes fra hvepse på deres flade baglår. Der findes mange arter af hvepsebier.

Nomada ochrostoma

Disse hvepsebier ses ofte flyve rundt i lav højde over jorden. Her er de på jagt efter huller fra enlige bier, i hvilke de lægger deres æg. Her lever hvepsebiens larve så af den mad, der var beregnet til jordbi-larven.

Og her ses en æblejordbi (Andrena helvola) Der findes 56 danske arter af disse jordbier, og de er ofte overordentligt almindelige ved solbeskinnede skovskrænter i det tidlige forår, hvor de danner løse kolonier.

Andrena helvola her har et fint hvidt overskæg.

Her er det hunner af Rødbrystet jordbi (Andrena clarkella), der har gravet huller i den varme side af en gammel grusgrav i skoven. De skal bruge rimeligt sandet, solbeskinnet jord at grave i, så de må ofte flyve langs efter pollen. De samler kun pollen i piletræer.

Rødbrystet jordbi. "Brystet" er det samme som thorax=forkroppen. Brystet kan altså ses ovenfra.


Jordbier er fredelige og stikker normalt aldrig. Men bliver de kraftigt provokeret, så kan de godt stikke. Jeg ville ikke stikke fingeren ned til hende her.	Den smukke sorte tømrerbi med de blå vinger er meget sjælden i Danmark. Denne er fotograferet i Tyskland.


	Fordi jordbier er så voldsomt parasiteret af hvepsebier, er de meget grundige med at lukke efter sig,nårde bringer pollen ned i deres hule.

En jordbi på vej hjem fra arbejde. Fyldt med pollen.

Her til venstre ses en hvepsebi nederst til højre i billedet, sammen med en jordbi (øverst til venstre), som den pønser på at udplyndre.


	Ovenfor er det en af de jordbier, der flyver tidligt om foråret: Forårsjordbi (Andrena precox). Den ses ofte i pileblomsterne.


Andrena vaga - Hvidbrystet jordbi	Andrena precox - Forårs-jordbi

Rødhalet jordbi (Andrena haemorrhoa)


	Den lille Blodbi (Sphecodes) her til venstre er også en redesnylter hos andre bier. Der findes flere arter.


Mange hanbier har en sjov måde at sove på. De låser kæberne fast om et græsstrå, og så hænger de på den måde natten over.
Humlebier tilhører også de vilde bier. Læs om dem her.