Dyreboer i skoven

Dyrespor

Dyreboer i skoven:

Fuglereder

Fuglereder kan findes de særeste steder, men de er ofte godt skjult, med mindre de sidder på meget beskyttede steder.

Duehøg

Ringdue

Duehøgens rede er dog lige til at se, for den er kolossalt stor. Den benyttes år efter år og bygges stadigt større - til den en dag falder ned. Duehøgene har ofte flere reder indenfor territoriet, som de vælger mellem hvert år.

Ringduens rede ses også tit, for der er mange af dem. De er simpelt bygget. Undertiden kan man se æggene gennem bunden af reden. Duerne beskytter æg og unger ved at ligge på dem næsten hele tiden.

Solsort

Solsorten kan godt lide hylder. Her har den fundet to taglejligheder. Den ene oven på et gammlt spættebo, det andet på en mejsekasse. - I mangel på hylder kan den godt bruge grenkløfter.

Solsorten begynder at ruge meget tidligt om foråret, før løvspring, så de første reder er tydelige og bliver som regel plyndret. En beskyttet plads i en rodkage er eftertragtet, så mange reder kan her bygges ovenpå hinanden.

Gærdesmutte

Gærdesmuttens runde rede er meget karakteristisk. Den laves ofte godt skjult i tætte grene tæt på stammen. Men den kan anbringes mange steder: mellem rødder, under cykelsadler eller i rørskov, som reden øverst til højre. Nedenfor har gærdesmutten bygget i en heksekost i et birketræ (sådanne heksekoste forårsages af en svamp). Det er hangærdesmutten der bygger rederne, og han prøver at få afsat rederne til så mange hunner som muligt.


Små mennskerskabte hulrum er også i høj kurs hos gærdesmutten. Ovenfor er rederne lavet i et vindspil - godt klaret - og over et vindue.

Husskadens rede er overdækket. Her er den under konstruktion. Den færdige rede er kugleformet.

Blishøns lægger helst deres reder ude i vandet, og de bygges af dunhammerblade.

Gråanden anbringer ofte sin rede langt fra vand, ofte midt i skoven. Reden er godt skjult, for anden dækker æggene til, når hun forlader reden. Æggene er blålige.

Spætter

Natugler kan ikke selv bygge rede, men lægger blot deres runde æg i diverse hulheder. Af mangel på hule træer er der opsat en del uglekasser i Ravnsholt Skov - og en del benyttes.


Der er mange spætter i Ravnsholt Skov. Først og fremmest Stor Flagspætte, som laver sine beboelseshuller i mere eller mindre frønnet træ, men også Sortspætten, som gerne går i helt sunde bøge. Flagspætten efterlader en masse savsmuld under hullet, mens sortspætten flyver væk med spånerne. Nedenfor er det Sortspættens hul til venstre og flagspættens til højre.


Man kan være heldig at finde væltede, flækkede træer med spættehuller. Så kan man kikke ind i redehulen, som er fint mejslet ud.

Rødhals

Rødhalsen holder - ligesom solsorten - af hylder. Gerne med tag. Her har den valgt at klemme reden ind under en presenning i et skur.

Rødhalsen til venstre har fundet sig et dejligt knasthul. Der er også rødhals i plastfuglekassen under taget på Vestre Hus. Kassen er skåret op, så åbningen er blevet større. Rødhalsen går ikke i mejsekasser.

Bysvale

Bysvalen kan også lide hylder, men den kan lave dem selv. Reden anbringes under husenes tagskæg hvor den mures op af mudder og spyt. Disse reder er særdeles godt beskyttet på grund af deres utilgængelighed, så fuglene fodrer uden diskretion. Rederne røbes også af den bunke klatter, der ligger nedenfor. Andre fugle flyver væk med ungernes afføring. - Bysvalen kræver huse, og lever derfor ikke i skoven.

Spætmejse

En murende skovfugl er imidlertid spætmejsen. Den bor i kasser og hule træer, og den tilmurer hullet, så den kun lige kan komme ind. På den måde holder den andre ude.

Boer lavet af pattedyr. Klik her.


Fodspor	Ædespor	Ekskrementer	Bosteder	Kranier	Andet