Meget underlige svampe

Meldrøjer - Claviceps purpurea - til venstre er interessant, selv om den ikke ser ud af meget. Den snylter på frø af græs, såsom kvik og rug. Derfor havnede den i ældre tider ofte i det høstede korn, og siden i rugbrødet. Den er meget giftig, og indeholder giftstoffer der dels giver hallucinationer (LSD) og dels får blodkarrene til at trække sig sammen, hvilket kan medføre koldbrand og død.
Sygdommen kaldtes tidligere hellig ild eller Sct. Antonius ild. Man mente, at den var en straf fra Gud.

Tusindvis af mennesker er døde af denne svamp.

Det sorte "korn" på strået er ikke selve svampens frugtlegeme, men et såkaldt sclerotium. Dette falder til jorden, og de sarte frugtlegemer vokser så frem på overfladen det følgende år.

Almindelig kernerør (Epichloë typhina), som danner hvide (først gule) skeder på græs, er beslægtet med meldrøjer. Den tilhører kødkernesvampene.

 

Ahornens rynkeplet (Rhytisma acerinum), er næsten uundgåelig på ahornblade, hvor denne svamp danner sorte pletter. Svampen modnes efter løvfald, hvor der dannes frugtlegemer i revnerne på de rynkede pletter.

 
Ascodichaena rugosa, som er almindelig på unge bøgestammer, er beslægtet med svampen ovenfor. Den gør ingen skade.

Rådne æbler, ferskner og kirsebær. Små grå knopper i rækker. Så er det svampen Monilia fructigena.

Det man ser er dog ikke svampens frugtlegemer. Det er et stadium af svampen, hvor den ikke danner frugtlegemer, og altså ikke formerer sig kønnet. En anamorph. Den kan dog sagtens formere sig. I de små grå puder dannes millioner og atter millioner af ukønnede sporer (konidier), som kan inficere andre frugter.
Denne svamps kønnede stadie - teleomorphen - er vildt sjælden. Det er en knoldskive (Sclerotiniaceae fructigena).
Der findes svampe, hvor man slet ikke kender den kønnede form, og så har man problemer med at anbringe svampen systematisk, da systematikken bygger på frugtlegemernes udformning. Den slags svampe kaldes imperfekte.
 
Pudderkølle Phleogena faginea
 
Stammer af døde bøge kan undertiden blive helt dækket af disse små mærkelige svampe, som ligner svampedyr.
 
At formeringen er ukønnet vil sige, at der ikke sker nogen blanding af arvemateriale. Ungerne er helt mage til moderorganismen. Den fleste imperfekte svampe er ascomyceter, da denne svampegruppe tit har problemer med kønslivet. Mange imperfekte svampe har også en kønnet form, men den er ofte meget forskellig fra den ukønnede, så det er ikke så let at finde ud af, at det er samme art. Hos en almindelig svamp som cinnobersvamp findes kønnede og ukønnede frugtlegemer dog smukt blandet mellem hinanden.
Cinnobersvamp (Nectria cinnabarina) er nærmest hysterisk almindelig på grene i skovbunden. De røde knopper er rigtige frugtlegemer, i hvilke der dannes sporer efter en kønsproces, hvor to hyfer af forskellig parringstype smelter sammen. Sporerne er tocellede og ligger 8 sammen i en celler kaldet asci (nedenfor til venstre). I de orange puder dannes utallige ukønnede sporer (konidier).

Hvis knopperne på rhododendronbusken ser sådan ud, skyldes det svampen Briosia azalea.
Denne svamp får mulighed for at angribe knopperne, når den smukke lille Rhododendroncikade skærer huller i knopperne for at lægge æg.
Fontænehat - Moskantarel.
Lille fontænehat (Arrhenia retiruga) er også vildt underlig, men den er en reduceret (forsimplet) bladhat, som gror på mos.
Man ved ikke hvilken form for samliv mellem mos og svamp, der er tale om.

Her er det Lille moskantarel (Arrhenia spathulata).
Frynsesvamp

Fliget frynsesvamp (Thelephora terrestris). Denne svamp er også underlig nok til at få plads her. Den vokser i næringsfattige skove og er ret almindelig.

Ingen porer eller lameller på undersiden.
Grenet frynsesvamp (Thelephora palmata)  
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe Bjørli Lehrmann