Honningbien (Apis
mellifera) er i Danmark et husdyr, der holdes fordi den samler
honning og bestøver blomster. Hvis ikke blomster bliver bestøvet,
kommer der nemlig ingen frugt. Men honningbier erikke
hjemmehørende i den danske natur og de udgør en stor konkurrence
for de mange arter af vilde bier, som har det svært i vores
blomsterfattige kulturlandskab.
Bisamfundene består af en enkelt
dronning og dennes døtre - de sterile arbejdere. Disse samfund er
fantastisk komplicerede, og bierne er i stand til at kommunikere
ganske nøjagtigt med hinanden. De kan endog tage ægte, demokratiske
beslutninger. Her vil det føre alt for vidt at forklare mere, men
man kan f.eks. se i bogen om Dyrenes
Interessante sexliv.
Honningbier bygger
lodrette tavler med sekskantede celler. De bygges af
voks, som bierne selv udskiller. I nogle af
cellerne lægger dronningen æg, og her fodres larverne
med honning og pollen. Andre celler fyldes med honning.
Til
højre ses vokstavler, som bier har
bygget bag på et bistade.
Her
til venstre ses honningbier ved
indgangen til et bistade. Det er en
varm dag, og bierne vifter med
vingerne for at skabe ventilation og
køle boet ned.
Arbejder-honningbi
Selv om honningbier er
husdyr,kan de dog godt finde på at stikke af og leve
vildt. Her har en flok fundet et hult træ at bo i. Sådanne samfund går dog
som regel til på grund af angreb fra varroa-miden, som
slår bier ihjel.
