|
|
Man kan let få lyst til at lave
svaner, for
de er så smukke. Filtsvanerne til venstre er
anbragt på et spejl en vinterdag i skoven.
Svanerne er først lavet i hvidt, hvorefter
rød og sort uld er filtet udenpå. |
|
|
Selv om fugle
jo er meget forskellige, så filter jeg dem faktisk
på nogenlunde samme måde. Jeg starter med at filte
næbbet og bygger så fuglen op fra forenden. Jeg
starter altså ikke med en klump uld, der bliver hele
fuglen. Den første klump bliver kun til næb og
hoved, og holdes åben bagtil så kroppen kan kommes
lidt ind i som en selvstændig klumt - og det samme
med halen. Svane og skade har fået perleøjne syet
på. Benene er lavet af ståltråd, som trykkes igennem
filten til sidst. |
|
|
|
|
|
Den lille høne
er filtet hul i bunden, så hun kan ligge på et æg. |
Hvinand. |
Hvinanden er en fantastisk lille dykand, som
gerne udruger sine ællinger i hule
træer højt over jorden. Den slags
træer har vi bare ikke mange af, så
de fleste hvinænder flyver højt op i
Sverige for at yngle. Men hvis man
sætter redekasser op, og helst ud
over vandet, så kan man være heldig
at hvinanden flytter ind. En del
hvinænder yngler således i
Nordsjælland. De nuttede små
ællinger hopper ud af kassen straks
de er klækket. |
|
Ellers kan
man jo lave sine hvinænder selv.
Disse er -som de andre fugle -
filtet fra næbbet. Kassen er filtet
over et stykke skumgummi. |
|
|
|
|
|
Spætmejsen er en sjov lille fugl, som
med sin torpedoformede krop er nem af
formgive i filt. Her er jeg startet med et
stykke sort uld, som er filtet spidst i den
ene ende til næb, mens den ufiltede ende så
er blevet lagt mellem et stykke blågråt og
et stykke hvid uld, hvorefter det er filtet
sammen til krop og hale. Før filten er
blevet for fast har jeg mast huller i, så
perler har kunnet sys ind i filten. Små
plasthårklemmer er også syet ind i filten
som fødder. Så kan spætmejsen sidde alle
vegne. |
|
Filturo. |
|
|
|
Hvis man
filter små fugle, kan det være sødt
at hænge dem op som en uro.
Tynd
blomstertråd kan nemt trykkes
igennem filten, og stykkerne kan
sættes sammen i løkker, så det hele
bliver meget elastisk og
letbevægeligt. |
|
|
Jeg hængte dog
også et par stykker udenfor til pynt, men
det gik ikke godt. Musvitterne troede, at
der var noget spiseligt indeni
(edderkoppeæg), så de pillede dem fra
hinanden. |
|
|
|
Måge |
|
|
|
Mågen er faktisk meget
let. Næb, hoved og krop filtes i et stykke fra næbbet til
halen. Så tvinges halsen til krumning og gråt filtes på som
vinger - med sort i spidserne. Så filtes gult på næbbet, og
der mases et hul gennem hovedet til glasøjnene, der sys på.
Et par flade fusser filtes på undersiden, så mågen ligger
mere stabilt.
Denne er tænkt som en stormmåge, men det
kan også være en sølvmåge. - Der findes ikke noget, der
hedder en havmåge ;) |
|
|