Disse snyltehvepse er fantastisk spændende. De finder edderkopper -
Korsedderkopper og agurkeedderkopper - og stikker dem med deres brod,
hvilket bedøver edderkopperne. Derefter lægger de et æg lige under huden
på edderkoppens bagkrop. Ægget udvikler sig til en lille larve, som
sidder på bagkroppen med snablen begravet i edderkoppen, hvor den suger
kropsvæske. Edderkoppen vokser, laver spind og lever nogenlunde normalt,
mens larven også vokser. Når snyltehvepselarven imidlertid er klar til
forpupning, sprøjter den et stof ind i edderkoppen, som får denne til at
spinde et helt specielt spind. Alle edderkopper kan lave flere slags tråde
- tynde, tykke, elastiske, faste, klæbende - men den slags spind som
edderkoppen nu laver, bygger den kun, når den er parasiteret. Spindet skal
bruges til snyltehvepselarvens forpupning, og når det er færdigt, slår
larven edderkoppen ihjel, æder resterne og putter sig i spindet.
Jeg er
glad for, at jeg som ateist ikke skal eftersøge guds storhed i naturen.
Sikke dog en idé. |
|
|