Aarevingede

Snyltehvepse

Snyltehvepsene hører til stilkhvepsene. De har en tynd talje, som gør bagkroppen meget bevægelig i forhold til forkroppen. Der er dog ikke tale om en monofyletisk gruppe, hvilket betyder, at de ikke er hinandens nærmeste slægtninge, men kommer fra forskellige grupper.
De årevingedes orden rummer i det hele taget mange snyltere, men de fleste insektsnyltere snylter heldigvis på andre insekter. Insekterne udgør jo en meget gammel dyregruppe, som har haft lang tid til coevolution.
Der findes helt vildt mange arter af snyltehvepse, og de er som regel helt umulige at artsbestemme, hvis man ikke kender deres vært. - Og ofte umulige at artsbestemme også selv om man kender værten.
Når der findes så mange arter, er det fordi de fleste snyltere er artsspecifikke: de inficerer kun en enkelt eller få værtsarter. Værterne gør nemlig alt, for at bekæmpe snylterne, og snylterne vil normalt kun kunne overleve denne bekæmpelse fra en enkelt art. - Det er således almindeligt, at hvepsen indfører en virus - polydnavirus - sammen med ægget, og denne virus neutraliserer immunforsvaret hos værten.
Helt rigtigt er snyltehvepsene ikke parasitter med parasitoider, da de normalt dræber deres vært til sidst. Det gør parasitter ikke.


Edderkoppesnyltere	Sommerfugleægsnylteren Trichogramma	Bladlusesnylteren Lysiphlebus og Praon

Seglhvepse	Sabelhvepse	Guldhvepse

Microgastrinae - parasitoider på sommerfuglelarver.

Alment om snyltehvepse

Hvepsene her er snyltehvepse af ichneumon typen. De bliver tit kaldt Ichneumon suspiciosus, men der er i virkeligheden tale om en masse forskellige arter, som er særdeles svære at skelne fra hinanden. Larverne snylter i sommerfuglelarver.
Disse hvepse ses om sommeren ofte i skærmblomster. Om vinteren samles de under løs bark for at overvintre. De hvide pletter på kroppen og hvide felter på antennerne gør dem meget iøjnefaldende. Mon det er for at de to køn kan finde hinanden? - Eller? Jeg kan ikke finde undersøgelser om det.


Nogle af disse snyltehvepse er vingeløse, som hvepsen (Gelis sp.) ovenfor til højre. Så kan man rigtigt se, at de ligner myrer, som de også er nært beslægtede med.

Her er endnu en snyltehveps. Det er en lille hveps af slægten Apanteles.
På det første billede ser man hvepsen følge efter en snareorm (larve af spindemøl), som har været uforsigtig nok til at forlade fællesspindet for at finde føde. På det andet billede lægger hvepsen æg i larven.

Da denne hveps er meget lille i forhold til sit offer, lægger den flere æg i samme larve. Andre snyltehvepse lægger kun et enkelt æg i hver vært.

Nogle snyltehvepselarver bryder ud af den sommerfuglelarve, de har boet i, når de skal forpuppe sig. Ovenfor er det larven af pyramideugle, der har været vært. Larven er levende endnu, men klæbet fast til underlaget.
Til højre ses den snyltehveps, der kom ud af puppen. Jeg ved ikke, hvad det er for én.


	Her er det larven af Lille kålsommerfugl, der er kravlet op på en væg for at forpuppe sig, men i stedet er et helt kuld snyltehvepselarver kravlet ud af den, og de har forpuppet sig ved siden af larven. Larven her var stadig levende efter en uges tid, men døde så før snyltehvepsene klækkede.


Ovenfor er det en snyltehveps af underfamilien Pimplinae. Snyltehvepse er i reglen særdelet svære at sætte artsnavn på. Denne hveps kan ikke stikke men sin drabelige brod, men den kan godt true med det, hvis man holder den i vingerne. - Bemærk hvor smidig den er. Hvepsetaljen betyder, at den kan folde sig helt sammen.


	Denne flotte snyltehveps hedder Amblyjoppa proteus. Den er meget stor, så den må have en stor vært. Den udvikler sig i dueurtsværmerlarver og kommer ud af natsværmerens puppe.