Fugle

Spætmejse og træløber

Er ikke nært beslægtede, men de løber begge på træerne.

Spætmejse:

Spætmejsen (Sitta europaea) er ikke nogen mejse. Den udmærker sig ved at kunne løbe både op og ned ad stammerne.

Dens næb er langt og spidst og godt til at pirke mad ud af små revner, men spætmejsen kan ikke blot knække solsikkekerner med næbbet, sådan som finkerne kan. Derfor udvælger den sig de største kerner og flyver af sted med dem for at anbringe dem i en revne, hvor den kan hakke dem op. De mindre kerner smider den på jorden.

Spætmejsen bor i hule træer og mejsekasser. Den er speciel ved at mure indgangshullet til med mudder, så den selv kun akkurat kan mase sig ind. Også andre huller og revner i kassen bliver muret til.
Nedenfor ses en spætmejse med mudder.

Vil du selv lave en spætmejse? Se her og her.

Ovenfor et kig ned i en spætmejsekasse, som er forsynet med kamera. Spætmejsen forer ikke sin rede med bløde materialer. Den bruger kun stive fyrrebarkflager. Til venstre ligger forældrefuglen og varmer. Nedenfor ses den videre udvikling. Det er sjovt med kamerakasser :-)

Træløber

Træløberen (Certhia familiaris) ses også i skoven, hvor den løber på stammerne. Dog kun opad. Når den når toppen, flyver den til bunden af et andet træ. Den finder insekter i barkens revner og fisker dem ud med sit krumme næb. Træløberen bygger rede under løs bark, så man bør undlade at lede efter bænkebidere og spændende edderkopper under barken i fuglenes yngletid.