Fodspor af gnavere og harer

Egern i spring. Det er hoppet ned fra træet til højre og mod venstre. Den har sat bagfødderne i forføddernes spor, så man kun ser spor af bagfødderne.

Her har egernet opgravet en nød eller et agern, det har gravet ned tidligere. Egern laver utallige forrådsdepoter.

Egern har elegante lange fingre.

Egern sætter oftest bagfødderne foran forfødderne, når det hopper af sted. På billederne ovenfor er bagfødderne øverst.  Billedet til højre er i fin, nyfalden tøsne, så man smukt kan se trædepuderne.
  Mus laver mange slags spor.  

Forfod og bagfod af rødmus.

Kikker man under et bræt man har liggende, eller under kævler i skovbunden, vil man meget ofte finde musegange. Her kan man også finde musereder.

Her ses musespor i tynd sne.

Musen her har banet sig vej under sneen. Det er sikrest ikke at lade sig se.

Husehop i høj sne. Man kan se tydeligt aftryk af halen. Så lange spring kan kun laves af halsbåndmus.

Følger man musesporene ender man som regel hurtigt i et musehul eller i en grenbunke. Mus er ikke meget for at færdes i det åbne. De har for mange fjender.
Musen til højre synes dog at være blevet forvirret undervejs. Hvad mon der er sket?

Musespor i sne på moseis.
Mange musespor betyder ikke nødvendigvis mange mus. Det kan sagtens være dan samme mus, som er løbet frem og tilbage, for at samle forråd.

Sporene ovenfor er rottespor. Det er bare store musespor. Rotter tilhører de "ægte mus". Nedenfor ses en rotte for- og bagfod.

Ovenfor ses musespor omkring en regnfan-plante, der er væltet. Musene har spist frøene. Som det ses til højre, kan der være tusindvis af sådanne spor omkring planterne. Musene kravler op efter frøene om natten.
Mosegrisen er en stor tung studsmus med langt mellem forben og bagben. Mosegrisen springer ikke, den traver.

Alle disse spor er mosegrisespor. Jo blødere sneen er, des dybere vold.
 

Hare - bagfødderne nederst. Aftrykket er udvisket, fordi poterne er meget lodne på undersiden. Haren sætter overraskende lette spor, selv i blød sne.

 

 

Haren her er sprunget opad i billedet. Der kan sagtens være et par meter mellem sporgrupperne.
På billederne til venstre har haren bevæget sig nedad i billederne.
Når haren hopper af sted, kommer bagføddernes aftryk til at være foran forføddernes. Ligesom når vi selv springer buk. Forfødderne ligger oftest forskudt i forhold til hinanden, mens bagfødderne sættes ved siden af hinanden.
Her er haren hoppet roligt hen over en mark fra venstre mod højre. Til højre har den sat forpoterne ned for at bide i et strå.
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til fodspor