Harer

Harer er ikke gnavere, selv om de ligner. De har fire fortænder, hvor gnavere kun har to.
Harer ses oftest i det åbne land og i skovbryn, men de findes også inde i skoven, hvis blot der er lys og dermed føde nok. Harer spiser alle mulige urter.
Harer har ikke noget bo eller skjulested. Deres eneste beskyttelse er deres skarpe sanser og deres hurtighed. En hare må altid være opmærksom.
Læg mærke til, hvordan øjnene sidder helt ude på siden af hovedet. En hare kan se næsten hele vejen rundt om sig selv, så det er meget svært at overliste den.
Se harespor her.

  De små harekillinger har både pels og åbne øjne ved fødslen. For da haren ikke har nogen hule at gemme dem væk i, går det ikke, at de er helt hjælpeløse. Men i starten kan haremoderen heller ikke tage dem med sig, når hun samler føde, så de ligger blot på jorden og venter på, at hun kommer og giver dem mælk. De ligger hver for sig, for ikke at røbe hinanden, men hver aften søger de tilbage til deres fødested, hvor deres mor kommer og ammer dem. I starten kommer haremoderen kun hen til ungerne en gang i døgnet. På den måde er faren for at røbe, hvor de befinder sig, ikke så stor.
Hvis man finder harekillinger i skovbunden, skal man lade dem være. Men det er nu ikke rigtigt, at deres moder ligefrem forlader dem, hvis man rører dem, så de kommer til at lugte af menneske.
 
Man kan lave både en hare og en harekilling i skumgummi. Klik her og her.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet