Der skal være fugleedderkopper
pæ Vestre Hus, sæ døde edderkopper erstattes. I foråret 2017 kom
denne lille bitte edderkop til centret. Det er en Grammostola
rosea.
Efter 3 hudskifter kan man se,
at det er en fugleedderkop, men den er stadig meget lille.
Billedet
nedenfor viser ikke to edderkopper. Det er blot Chiquita,
der netop har forladt sit hudskelet. Det gør hun en gang om
året.
Alle edderkopper skifter hud. Se
her.
Edderkoppen her er den
lille Chiquita. Hun manglede tredje ben på venstre side, da hun blev
købt. Efter tre hamskifter er benet dog gendannet i helt normal
størrelse. Hun tilhører arten Orangebenet fugleedderkop: Brachypelma
smithi.
Tidsforkortet film af en
fugleedderkop, der skifter hud.
Her er et kik
ind i Chiquitas tomme hud.
Nedenfor ses Ophelia lige efter hudskifte.
Det er den gamle hud til venstre.
De store
edderkopper ser farlige ud, - se de er så store
som en hånd :-) men faktisk er fugleedderkopper
ikke særligt giftige. De arter, jeg har valgt at
holde på Vestre Hus er samtidig meget fredelige,
så de skal provokeres kraftigt, før de bider -
og det er kun mig, der håndterer edderkopperne.
Det mest generende er nældehårene på bagkroppen,
som dyrene børster af med bagbenene, hvis de
forskrækkes. Hårene giver klåe.
Ovenfor til højre en hævet tommelfinger efter et
bid. Det gør ikke særlig ondt, men det hæver og
klør.
Nu bliver det
uhyggeligt! - Den 1/2 07 åd
Rositta-Carmen simpelthen Chiquita. Sådan
.......
Det var ikke meningen, at de skulle gå rundt
sammen, men Chiquita var kravlet op af en
skillevæg og havde fundet et hul, så hun
kunne komme på besøg hos Rositta-Carmen. Det
skulle hun ikke have gjort.
De store edderkopper bruges som
introduktion til hele den rige danske
edderkoppeverden, som man kan hilse på
her.
På centret laver vi også
vore egne edderkopper. Se
her hvordan man gør.
