Bredvingede spindere (Lasiocampidae)

Lasiocampiderne er oftest gedigne sommerfugle i brune farver. De har ingen sugesnabel.
Larverne er lodne og vækker tit opmærksomhed. De bør omgås med forsigtighed, da hårene kan give udslæt.

Brombærspinder (Macrothylacia rubi)Brombærspinderens larve bemærkes ofte, fordi den er stor og iøjnefaldende, almindelig og meget lodden. Den findes på mange forskellige planter, men larverne kan normalt kun overleve på den plante, de er startet med at æde. Brombærspinderæggene øverst til venstre er lagt på Rynket rose (Rosa rugosa). Ovenfor til højre den spæde larve, og her til venstre den udvoksede larve. Denne art overvintrer som larve.

Her ses den voksne brombærspinder. Hannen til venstre med de buskede antenner, og hunnen nedenfor.

Hunnen af Brombærspinderen rører sig ikke meget. Hun er, allerede når hun kommer ud af puppen, fuld af æg. Hun spiser ikke som voksen, hendes mund fungerer ikke, hun er tung af æg og skal bare parres og lægge æggene.
Hun sidder og dufter, og hannerne kommer strømmende. De lugter hende med deres fjerformede antenner.
 
 
Vanddrikker
Larven ser lidt gulvtæppeagtig ud i pelsen. Hårene er en smule giftige og man skal ikke kæle for meget med den. Nogle får udslæt.
Nederst et portræt. Sommerfuglelarver har ingen øjne.
 
Vanddrikker - eller græsspinder (Philudoria potatoria). Larven lever på græs nær vand - ofte tagrør. Og den vækker opsigt, for den er stor. Den drikker dug af stråene, hvilket skulle have givet den navn - selv om det lyder lidt underligt....
 Den voksne sommerfugl er ret nuttet. Især hannen - nedenfor - med de fine antenner. Med dem lugter han sig frem til hunnen, som ses ovenfor.

Men han har også store, sammensatte øjne. Altså øjne, der består af en hel masse små enkeltøjne. Det er en helt anden måde at bygge øjne på, end den hvirveldyr som os benytter.
 
Ringspinder

Ringspinder (Malacosoma neustria). Navnet skyldes at sommerfuglen lægger sine æg i en kreds omkring en gren af foderplanten. Larverne laver sammen i et fællesspind på forskellige buske.
Sommerfuglen til højre gør klar til at flyve. Den ryster vingerne for at opvarme flyvemusklerne.

Strand-ringspinder
Denne art findes næsten kun i den grå klit ved havet. Disse er fra Melby Overdrev, hvor den er almindelig og let at finde. - Man finder også tomme spind fulde aaf tomme larvehuder. Her har de skiftet hud, så de kan vokse.
Stor larve af strandringspinder (Malacosoma castrensis)
 
     
  Disse larver bevæger sig rundt samlet, for de er giftige og advarselsfarvede, og de beskytter derved hinanden.  
     
   
 
Poppelspinder (Poecilocampa populi) flyver sent på året. Disse hanner har også fantastiske antenner, som de bruger til at lugte sig frem til hunnerne.
 

Andre Natsommerfugle

Målere Aftensværmere Glassværmere Køllesværmere Penselspindere Spindere o.l. Ugler Småsommerfugle
Mest spinkle, dagsommerfugle-lignende dyr Meget store natsommerfugle Klarvingede og dagaktive Flotfarvede og dagaktive Lodne med mærkelige larver. Ofte lodne. Klapper vingerne sammen Mest brune og flade De små er samlet her.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet