|
Almindelig birkemåler (Biston betularia).
|
|
 |
|
|
Larven ligner en lille kvist og sommerfuglen ligner et stykke lav.
Larven kan være grøn, brun eller grå,
som det kan ses til venstre og
nedenfor. Fantastisk camouflage! |
 |
|
 |
Almindelig
birkemåler har opnået en vis berømmelse på grund
af sin mørke (melanistiske) form, som den til
venstre.
Det er almindeligt hos mange arter, at
enkeltindivider danner særligt meget mørkt
farvestof - melanin - i huden, og derfor bliver
særligt mørke at se på. Hos birkemåleren
observerede man imidlertid engang i 1960'erne,
at melanistiske former var helt dominerende i
byer med høj luftforurening. Her kan lav ikke
trives, så træstammerne er mørke, hvilket
betyder at mørke birkemålere er mindre synlige,
når de sidder på stammerne, hvorfor de sjældnere
bliver ædt af fugle.
Udbredelsen af de mørke sommerfugle i forurenede
områder var evolution, der kunne ses. |
|
|
|
 |
|
Der
findes også en Grøn Birkemåler (Geometra
papilionaria), men det er altså en anden art. Til højre et
nærbillede af vingen, så man kan se de flade skæl. Om
sommerfugleskæl kan læses
her. De har intet med sommerfuglenes flyveevne at
gøre. Både
grøn og almindelig birkemåler er meget almindelige. |
|
 |
|
 |
 |
| |
Måleren
her er en Skov-harlekin - og til vanstre dens larve.
Larven lever på elm.
De
fleste larver kan lave silketråd med kirtler ved
munden. Det kan redde dem op igen i rette træ, hvis de
falder ned. |
|
|
|
Frostmålere |
|
 |
|
Nogle målerlarver kan blive overordentligt
talrige. Undertiden er lille frostmåler (Operoptera
brumata) så almindelig, at den æder alle
egetræernes blade. Her er det en afpillet eg
blandt bøge. Frostmålerne æder også bøg og birk, men
ikke så ivrigt som eg. |
|
 |
|
|
Når bladene er ædt
firer larverne sig ned til jorden i silketråde,
som de danner med kirtler ved munden. Man kan så
blive fedtet helt ind i larver, når man går i
skoven, og buskene i underskoven bliver også
dækket af spind. |
  |
|
Larverne forpupper
sig i jorden, og de voksne sommerfugle kommer
frem i november-december. Derfor hedder
de frostmålere. De æder ikke, men parrer sig,
hunnerne lægger æg, og de dør. |
|
|
 |
|
 |
 |
|
Især i
egeskove kan
Lille frostmåler (Operoptera brumata)
være meget talrig
og hannerne
flyver gerne
til lys.
Efter et par
år med
kraftige
angreb, vil
antallet dog
som regel
falde, da
der vil ske
en
opformering
af
snyltehvepse,
der vil
decimere
antallet af
frostmålere. |
|
Til
venstre ses
køkkenvinduet
i mit
sommerhus en
aften i
november. |
|
|
Nedenfor ses en han, til
højre en hun af Lille
frostmåler.
Hunnen har
ikke brug for vinger,
for hannen skal nok
finde hende, og da
hendes larver kan leve
af mange forskellige
planter, og selv kan
finde mad, kan hun bare
lægge æggene, hvor hun
er. |
|
 |
|
 |
|
|
 |
|
Stor
frostmåler:
Erannis
defoliaria |
|
|
|
Også
Stor frostmåler (Erannis defoliaria
- bemærk navnet defoliaria (den der
afblader)
kan være talrig, og den blander sig
tit med den lille. Larve og voksen
han ovenfor. Nedenfor er det hanner
af samme art. Farverne varierer
meget. Hunnen er vingeløs. - Der findes flere
arter af frostmålere. |
|
|
|
|
|
|
Vandrende målerlarve: |
|
|
|
.jpg)
