Målere (Geometridae)

Målere har fået navn efter deres larver, som nemlig er målerlarver.
Målerlarver har kun 2 sæt gangvorter helt bagtil og 6 små ben i forenden, hvilket får dem til at bevæge sig som om de opmåler en afstand. De fleste målerlarver er særdeles velcamouflerede. Det samme gælder mange af de voksne målere, men en del er flotte og næsten dagsommerfugleagtige, men uden dagsommerfuglenes kølleformede antenner. Målerne er ret spinkle natsommerfugle med små kroppe og store vinger.
Eksempler på målere - klik her.

 

Almindelig birkemåler.

 Almindelig birkemåler (Biston betularia). Larven ligner en lille kvist og sommerfuglen ligner et stykke lav. Larven kan være grøn, brun eller grå, som det kan ses til venstre og nedenfor. 

Fantastisk camouflage!

 
Almindelig birkemåler har opnået en vis berømmelse på grund af sin mørke (melanistiske) form, som den til venstre.
Det er almindeligt hos mange arter, at enkeltindivider danner særligt meget mørkt farvestof - melanin - i huden, og derfor bliver særligt mørke at se på. Hos birkemåleren observerede man imidlertid engang i 1960'erne, at melanistiske former var helt dominerende i byer med høj luftforurening. Her kan lav ikke trives, så træstammerne er mørke, hvilket betyder at mørke birkemålere er mindre synlige, når de sidder på stammerne, hvorfor de sjældnere bliver ædt af fugle.
Udbredelsen af de mørke sommerfugle i forurenede områder var evolution, der kunne ses.

Der findes også en Grøn Birkemåler (Geometra papilionaria), men det er altså en anden art. Til højre et nærbillede af vingen, så man kan se de flade skæl. Om sommerfugleskæl kan læses her. De har intet med sommerfuglenes flyveevne at gøre.

de grøn og almindelig birkemåler er meget almindelige.

Frostmålere

Nogle målerlarver kan blive overordentligt talrige. Undertiden er lille frostmåler (Operoptera brumata) så almindelig, at den æder alle egetræernes blade. Her er det en afpillet eg blandt bøge. Frostmålerne æder også bøg, men ikke så gerne.

Når bladene er ædt firer larverne sig ned til jorden i silketråde, som de danner med kirtler ved munden. Man kan så blive fedtet helt ind i larver, når man går i skoven, og buskene i underskoven bliver også dækket af spind.
Larverne forpupper sig i jorden, og de voksne sommerfugle kommer frem i november-december. Derfor hedder de frostmålere. De æder ikke, men parrer sig, hunnerne lægger æg, og de dør.

Især i egeskove kan Lille frostmåler (Operoptera brumata) være meget talrig og hannerne flyver gerne til lys.

Efter et par år med kraftige angreb, vil antallet dog som regel falde, da der vil ske en opformering af snyltehvepse, der vil decimere antallet af frostmålere.

Til venstre ses køkkenvinduet i mit sommerhus en aften i november.
Nedenfor  ses en han, til højre en hun af Lille frostmåler.
Hunnen har ikke brug for vinger, for hannen skal nok finde hende, og da hendes larver kan leve af mange forskellige planter, og selv kan finde mad, kan hun bare lægge æggene, hvor hun er.

Stor frostmåler: Erannis defoliaria

Også Stor frostmåler (Erannis defoliaria - bemærk navnet defoliaria (den der afblader) kan være talrig, og den blander sig tit med den lille. Larve og voksen han ovenfor. Nedenfor er det hanner af samme art. Farverne varierer meget. Hunnen er vingeløs. - Der findes flere arter af frostmålere.

Vandrende målerlarve: 
Således spadserer en målerlarve. Se billeder af andre målere her.

Andre Natsommerfugle

Målere Aftensværmere Glassværmere Køllesværmere Rodædere Spindere o.l. Ugler Småsommerfugle
Mest spinkle, dagsommerfugle-lignende dyr Meget store natsommerfugle Klarvingede og dagaktive Flotfarvede og dagaktive Lidt sære, spinderagtige Ofte lodne. Klapper vingerne sammen Mest brune og flade De små er samlet her.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet