Køllesværmere er stærktfarvede,
dagflyvende natsommerfugle. De er meget giftige, da de indeholder
hydrogencyanid (cyanbrinte, blåsyre), en gift, som de kan danne selv. De
annoncerer tydeligt deres giftighed med deres klare advarselsfarver. Fugle er
født med at frygte rød-sorte og gul-sorte insekter. Mere om
advarselsfarver
her.
Her ovenfor er det en seksplettet
Køllesværmer (Zygaena filipendulae).
Køllesværmerne optræder meget lokalt, men de er til gengæld
almindelige, der hvor de er. Da de samtidig er meget smukke
og ganske frygtløse på grund af deres giftighed, bliver de ofte fotograferet.
Også deres kokon er ganske iøjnefaldende. Det er den gule
sag til højre. Den yderst til højre er klækket. Man kan se
den sprængte puppehud sidde tilbage i kokonen.
Den
seksplettede køllesværmer giver hunnen en gave under
parringen. Disse sommerfugle er meget giftige. De kan nemlig
producere et stof, der danner cyanid.Stoffet er
dog ret dyrt at producere. Ikke desto mindre forærer
hannerne en del af deres beholdning til hunnerne under
parringen, da stoffet findes i sædvæsken.
Hunsommerfuglene parrer sig kun med hanner, der er fulde af
stoffet. Det kan de nemlig lugte, da hannerne tiltrækker
hunner ved at dampe af denne giftgas.
Hvor køllesværmerne er almindelige kan man nemt samle en
lille buket strå med køllesværmerkokoner midt i juli. Så kan
man følge med, når de smukke sommerfugle maser sig ud i
friheden.
Vingerne skal lige pumpes op med luft og hærde, før hun kan
flyve. Hunnerne vil ofte blive fundet af hanner og parret
mens de tørrer.
Larven
af seksplettet køllesværmer. Den
lever på planten kællingetand. Den
er sort-gult advarselsfarvet, og den
er også giftig.
Nedenfor et par i
parring.
- Hannen giver hunnen en gave under
parringen i form af cyanid i sædvæsken. Det
kan hun bruge til beskyttelse af æggene.
Den seksplettede køllesværmer er den mest
almindelige af køllesværmerne i Danmark,
hvor vi har 8 arter.
Til venstre en
Pimpinelle køllesværmer (Zygaena minos) fra
Melby Overdrev. Den ligner fuldstændig Timiankøllesværmer. Man
skal dissekere den og kigge på dens kønsdele, for at se
forskel. Men på Melby overdrev findes kun minos, så man kan
nok slippe for at slå den ihjel. Til højre og nedenfor et par Grøn køllesværmer også kaldet metalvinge (Adscita statices).
Man kunne jo godt
gå hen og tro, at køllesværmerne var meget
lette at bestemme, for man kan jo bare tælle antallet af
pletter. Men sådan skal det ikke være. Der
er nemlig 3 arter af køllesværmere, der har
5 pletter. Den ene af disse arter er
imidlertid meget mindre end de andre, og den
hedder derfor Lille køllesværmer (Zygaena
viciae). Den er den, der ses her. Den er
fotograferet ved Høvelte.
