Bænkebidere

Bænkebidere er nogle af de meget få landlevende krebsdyr. De kræver en høj luftfugtighed, hvis de ikke skal tørre ud. Dels fordi deres hud ikke er vandtæt, og dels fordi de stadig ånder ved hjælp af en slags gæller, og de skal hele tiden holdes fugtige.

Til højre ses en bænkebiders gælleblade, som befinder sig under bagkroppen.

Bænkebidere kan lugte sig frem til fugtige steder, og de kan også lugte hinanden, så de kan søge hinandens selskab.

Bænkebidere er almindelige og harmløse dyr, som bærer mange hyggelige lokalnavne, såsom gråsvin, stenlus og skrukketrolde. Her er det en forsamling at Glat bænkebider Oniscus asellus.

Bænkebidere er kendt for at afholde store, lyssky og meget fugtige fester. Til disse fester kommer bænkebidere fra nær og fjern, og efter festerne er alle deltagerne helt flade.

Der findes flere arter af bænkebidere, men kun kuglebænkebiderne (Armadillidium cinereum) kan rulle sig sammen til kugler. De andre flader bare ud, når man generer dem. Sammenrulningen er en beskyttelse, både mod fjender og mod udtørring.

Kugletusindben kan danne ganske lignende kugler, men de kan kendes på den udelte haleplade.

Man kan også finde bitte, bitte små bænkebidere. I sensommeren kan de være unger af de større bænkebidere, men det kan også være den lille Røde dværgbænkebider (Trichoniscus pusillus) - ovenfor

Grå Bænkebider (Porcellio scaber). Vandbænkebider (Asellus aquaticus). Også i dammene findes bænkebidere. Men de nedstammer fra landlevende bænkebidere. Langbenet bænkebider (Philoscia muscorum) kan tit findes højt oppe i planterne.
I myretuer kan man af og til finde den lille bitte myrebænkebider (Platyarthrus hoffmanseggi). Den render uforstyrret rundt i myregangene, men jeg kender ikke til karakteren af de to arters samliv.
Parringstid:

Oniscus aselles (Murbænkebider)

Asellus aquaticus (Vandbænkebider)

Armadillidium cinereum(Kuglebænkebider)

I april-maj er det parringstid. Bænkebiderhunnen har en kønsåbning i hver side af kroppen, og hannen må befrugte først den ene og så den anden side. Hos vandbænkebiderne bærer hannerne en tid rundt på de endnu ikke kønsmodne hunner, så de kan parre sig med dem straks efter sidste hudskifte. Mere aparte dyresex her.

 

Hunnen lægger sine æg i en rugepose hun har på maven. Her ligger de som i et lille akvarium og gennemgår deres larveudvikling.

 

Sidst på sommeren er posen fyldt med de yndigste, små, gule, sortøjede bænkebiderunger. De myldrer ud, hvis man klemmer bænkebiderhunnen forsigtigt fra siden.
De små unger kan klare sig selv, så snart de forlader deres mor.
 

Krebsdyr har - ligesom insekter - et ydre skelet, så de kan kun vokse, hvis de med mellemrum skifter hud.
Ovenfor til venstre har en bænkebider netop smidt forkroppens hudskelet. Til højre den tomme hud.

Man kan lave sine egne bænkebidere i skumgummi, som hæftes sammen med en hæftemaskine. Hver af ungerne er lavet på bare 5 minutter. Se her hvordan. - Filte dem, kan man også. Se her.

Bænkebideren her ovenfor er formet i trylledej og malet med sølvfare.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden
iPind.jpg (1062 bytes)  
Tilbage til dyrelivet
Tusindben