Kønsliv

Kønnet formering betyder, at arveanlæg fra to artsfæller bliver blandet sammen i et nyt individ.
Dette giver mulighed for en stor variation indenfor medlemmerne af samme art, og det giver mulighed for at gavnlige egenskaber, der er opstået i forskellige individer, kan blive samlet i samme individ.
I en verden med stor konkurrence er disse muligheder for udvikling og forbedring en nødvendighed for de fleste arter. Derfor er sex en selvfølgelighed for de fleste levende væsener, selv om sex kan være enormt besværligt og ofte livsfarligt.
Her kan downloades en god bog om sex. Gratis.
Edderkoppesex Sneglesex Insektsex Sex hos diverse hvirvelløse Hvirveldyrsex

Se bare. To kopulerende planter.......... Så har man set det med!
Det er dog ikke nødvendigt med to forskellige køn for at kunne dyrke sex.
Trådalgen spirogyra (ovenfor) klarer det f.eks. meget flot uden at have to køn.
Her foregår kønslivet ved at to algetråde lægger sig tæt op ad hinanden, hvorefter der dannes en kanal mellem de celler, der ligger overfor hinanden. Celleindholdet fra den ene celle glider så over i den anden, og sammen danner de to samlede celler nu en spore, som - efter en reduktionsdeling* - kan gro ud til en ny algetråd.
De to tråde hos spirogyra er ens, så her er der tale om en kønnet formering uden køn.

* En reduktionsdeling er en celledeling, hvor kromosomtallet halveres. Uden den slags delinger ville kromosomtallet fordobles, hver gang to celler smelter sammen under den kønnede formering. Hos os sker reduktionsdelingen i testikler og æggestokke, når sæd og æg dannes. Vi selv lever med dobbelt kromosomsæt hele livet.

Hos svampe er sexlivet også meget anderledes end vores.
En svampespore fra en paddehat spirer med en lang svampetråd (hyfe). Denne tråd har kun et enkelt sæt kromosomer, og den skal smelte sammen med en anden tråd af sammen art, men af en anden parringstype - et andet køn - for rigtig at blive til noget. Når de to tråde er smeltet sammen, kan de danne et livskraftigt svampenet (mycelium), som kan nedbryde skovbund og døde træer - eller hvad den pågældende svamp nu ellers lever af. Og myceliet kan danne paddehatte, som laver nye sporer.
På billedet til venstre kan man se et kraftigt svampemycelium, og den koralsvamp, det har dannet.
Svampe har sjældent kun to, men hyppigere fire, otte eller endnu flere forskellige køn. Man kan ikke tale om hanner eller hunner. Alle kan smelte sammen med alle dem, de er mest forskellige fra. Dette forhindrer, at de parrer sig med sig selv eller deres nærmeste. Indavl er nemlig noget skidt.
Samtidig betyder de mange køn, at svampe kan parre sig med næsten en hvilken som helst fremmed af samme art, de måtte støde på. Vi selv - med to køn - kan kun parre os (frugtbart) med halvdelen af dem vi møder.
Ovenfor ses svampen kløvblad. Den findes overalt på jorden og hos denne svamp findes 28.000 forskellige køn. Dette betyder at det vil være vildt sjældent at denne svamp ikke kan danne par med hvem som helst den møder. Undtaget er dens søskende. Kun 1/4 af disse vil have et andet køn end den selv.
Hvis du undrer dig over, hvad i alverden jeg mener med 28000 køn, så vil jeg ganske kort fortælle, at det drejer sig om at kønnet (parringstypen) bestemmes af gener, der er placeret to steder (loci) på to forskellige kromosomer. På det ene locus findes 300 forskellige alleller, på det andet 90. - Svampen kan danne par med alle, der har et andet allel end deres eget på hvert locus.

Hanner og hunner hos bregner.


Bregner danner sporer med halvt kromosomtal i sporehusene, som oftest sidder på undersiden af bladene. På billedet til venstre ses de runde sporehushobe, som er samlet under de nyreformede slør. Hvis sporerne, som er meget små, lander på et egnet sted, gror de ud til en lille, flad, grøn plade, som kaldes en forkim, og som slet ikke ligner en bregne.

På forkimen, som er den nederste del af planten til højre, dannes hanlige og hunlige kønsorganer. De hunlige danner ægceller og de hanlige danner fritsvømmende sædceller.
I fugtigt vejr kan sædcellerne svømme til de hunlige anlæg - helst på en anden forkim - og befrugte æggene. Et befrugtet æg kan nu gro op til en ny bregne.

På billedet til højre ses det første lille bregneblad, som er ved at spire op af forkimens hunlige del. Snart vil forkimen visne væk.

(Vil man lede efter forkim i naturen skal man ud om efteråret, da de spirer frem mens vejret er fugtigt.)

Bregner blev tidligere anset for at have overnaturlige evner, fordi de kunne formere sig uden blomster. (Se her).

Hos højere planter er de fleste individer både hanner og hunner, samtidigt.
De hanlige kønsceller kaldes pollen, og de laves i blomsternes støvblade. De er små, men de kan ikke bevæge sig selv, så noget må fragte dem hen til de hunlige kønsceller, der sidder inde i frugtanlægget midt i blomsterne.
På brombærblomsten til venstre, kan man både se støvbladene med de brune støvknapper og de mange støvfang på frugtknuderne i midten.
De fine lyserøde kronblade er til for at vække opmærksomhed, for de fleste blomster bruger insekter til at transportere pollen.
Karl von Linné var den første, der så blomster som kønnede væsener. Det vakte ikke respekt i kirkelige kredse. De opfattede planternes promiskuitet som værende liderligt horeri.

Humlebien er fuld af hår. Det er den, fordi blomsternes pollenkorn så hænger bedre fast.
Med mellemrum renser humlen sig med benene, hvorved pollenkornene samles mellem nogle børster på bagbenene (pollenkurven). Humlebien fodrer ungerne hjemme i boet med dette pollen.
Samtidig kan den dog ikke undgå at tvære pollen fra nogle blomster over på andre, og derved bliver blomsterne bestøvet. Herefter kan pollenkerner smelte sammen med æg i frugtanlægget, og danne frø der kan blive til nye planter.
Men for humlebierne er det mad. Det er kun for blomsterne, det er sex.
Selvbestøvning kan være et problem, når man lader andre tage sig af ens seksualitet, som blomsterne gør. Bier vil jo ofte rode længe rundt i blomsterne på samme plante, før de flyver videre til næste, og det er ikke godt, hvis planten bestøver sig selv. Det er indavl af værste skuffe.
Selvbestøvning kan undgås på forskellig måde. Nedenfor ses heterostyli hos Fladkravet kodriver.
Støvfanget helt nede i bunden og støvblade i kanten af kronrøret. Støvfanget helt oppe i toppen af kronrøret og støvbladene i bunden.
Ovenfor ses de to typer blomster hos fladkravet kodriver.
Pollen fra den ene blomst vil kunne ramme støvfanget på den anden, når en bi roder rundt, men ens blomster vil sjældent bestøve hinanden. Alle blomster på samme plante er ens.
Meget pollen går til spilde, når humlebier og andre bestøvere enten æder det, taber det eller gnubber det rundt i forkerte blomster. Nogle blomster er derfor indrettet, så de kun bestøves af bestemte insekter, som udfører bestøvningen på en helt speciel måde.
Orkidéen Skovhullæbe (herunder) har alt sit pollen samlet i et par pollenkøller, som den klæber fast i panden på gedehamse, når de drikker nektar. Nektaren indeholder et bedøvende stof, som gør gedehamsene sløve, så de ikke flyver langt væk, så pollenkøllerne bliver med stor sandsynlighed hægtet af på støvfanget af andre skovhullæber tæt ved, når bestøveren  siden drikker nektar af disses lyserøde læber.
Men stadig er det kun sex for blomsten, ikke for gedehamsen.
Bier, humlebier og gedehamse er sterile hunner, som ikke kender til sex. Deres kønsorganer er omdannet til giftapparat, så at stikke er det tætteste, de kommer på et seksualliv.

Den danske plante der mest effektivt bedrager insekter til at tage sig af dens seksualliv er imidlertid Arum-planten. Den har intet at tilbyde, men lokker, indfanger og indespærrer sine bestøvere. Se her hvordan.

Nogen planter bruger dog slet ikke insekter til at flytte pollen, men lader vinden gøre det.
Det giver et enormt spild - det ved enhver pollenallergiker - men det er en sikker metode, for vinden svigter ikke.
Sådanne planter behøver ikke flotte, duftende blomster, for vinden skal ikke lokkes.
På billederne til venstre er det han- og hunblomster af hassel. Hunnerne stikke blot støvfanget ud af en knop.

Videre til edderkoppesex Videre til sneglesex Sex hos diverse hvirvelløse Videre til insektsex Videre til hvirveldyrsex
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet