Slanger

Hugorm og snog

Hugorm - Vipera berus - med glimt i øjet.
 
     
  På denne film markerer en hugorm et hug mod mig. Helt ufarligt.  
     

Ravnsholt Skov er kendt for sine hugorme (Vipera berus), hvoraf en stor del er sorte, og enkelte er ensfarvet brune.
Hugormene holder især til langs stierne i yngre granplantager, hvor solen kan trænge ned. Bliver skoven for tæt flytter hugormene.
Hvis man går på hugormesafari skal man dog være opmærksom på, at slangerne er fredede dyr, som ikke bør forstyrres. De er giftige. De er ikke dødelige - men det gør ondt at blive bidt, og man bør straks tage på skadestuen, hvis det sker! Slangerne er dog absolut ikke aggressive. Man skal være meget grov ved en hugorm, før den hugger for alvor. Føler den sig truet, kan den godt hugge ud, men som regel med lukket mund for blot at markere en trussel.  

Her ses, hvordan "Hugormeland" tæt på Vestre Hus så ud i 1997. Den lysåbne nyplantning gav gode muligheder for solende hugorme. Hugormene kom hertil fra området omkring Borgmesterstien, hvor granskoven på det tidspunkt var ved at blive for mørk. I 2006 så samme sted sådan ud. Hugormene måtte trække ud til stierne for at få sol, og man fik indtrykket af en tæt bestand. Men kort efter søgte hugormene til lysere - dvs. nyskovede - områder. Dem er der heldigvis mange af.
Hugormene findes i mange farver. Nedenfor til højre ses en han i markante sort/hvide farver. Hannens yngledragt. Herunder en smuk blegbrun hun-hugorm.

 

Også de sorte hugorme findes i flere nuancer. Blåsorte og brunsorte.

Og før hamskiftet, hvor der trænger lymfevæske ud under huden, bliver de sorte hugorme ganske blå (se også Spidssnudet frø).

Hugormen til højre er løftet op i halen for at blive fotograferet. I modsætning til snogen har hugormen ikke kræfter til at kravle op af sin egen krop, så den er hjælpeløs, når den hænger i halen. Men jeg kan ikke anbefale, at man leger med hugormen på denne måde, for den bryder sig bestemt ikke om det!

På billedet herunder ses to kurtiserende hugorme. Hannen er tydeligt sort og hvid, mens hunnen er brunmønstret. 
Hugormehanner er - som andre slanger og øgler - forsynet med to penisser, men de bruger kun en ad gangen.

I Danmark parrer hugormehunner sig oftest kun hvert andet år, da det med vore korte somre er for ressourcekrævende at få unger hvert år. Højere mod nord får hugormene kun unger hvert tredje år. Hugormen er levendefødende, idet den bærer æggene i sig til ungerne er færdigudviklede. De tynde æghinder brister under fødslen.

Hugormenes vigtigste sans er lugtesansen, der er knyttet til deres tvedelte tunge. De to tungespidser passer op i to sprækker i ganen, som leder ind til et lugteorgan, som kaldes det jacobsonske organ.
Slangers syn er ikke godt, og de har ingen ører. De kan dog godt registrere vibrationer i jorden, hvis man kommer trampende.

I september kan man så være heldig at finde de mest nuttede små nyfødte hugormeunger. Men vær varsom. De er giftige fra starten.

Hugormene æder mus, som de finder ved hjælp af lugtesansen og som de dræber med deres gift. Efter hugget - som er så hurtigt, at man dårligt kan nå at opfatte det - løber musen normalt et stykke væk, før giften virker og den falder om. Herefter følger slangen roligt efter musen ved at følge lugten af sin egen gift. Den tvedelte tunge gør det lettere for slangen at følge duftsporet. Begge tungespidser skal hele tiden rammes af lige meget duftstof, så er retningen rigtig.
Slangen finder normalt musen på få minutter, hvorefter den sluger den hel. Det kan lade sig gøre, fordi slangehud er meget elastisk, og fordi underkæbens knogler ikke er fast hængslede til kraniet eller til hinanden. Slangen bliver ikke kvalt under måltidet, selv om hele munden er fyldt op i flere minutter. Den kan nemlig skubbe luftrøret helt ud af munden, mens den sluger musen.

Hugorm og mus.

Hugormen her har meget matte øjne, hvilket skyldes, at den snart skal i gang med et hamskifte. Slanger skifter også ham over øjnene. De har ingen øjenlåg og kan altså ikke lukke øjnene.

Ensartet brune hugorme, som den ovenfor, er sjældne.
Tidligt om foråret, når hugormene kommer frem af dvale, kan man finde dem i bunker. Denne bunke sorte hugorme - der er mindst 5 - er fotograferet i Tokkekøb Hegn d. 26/3 07. Bagest til højre ligger én med brun zigzag-stribe. Hugormen ser bister ud, men den laver ikke vrede øjne med vilje. Over øjet sidder blot et stort skæl, som beskytter øjet og skygger for solen.

Om foråret kan man også finde afkastede hugormehamme. De vender vrangen udad, og man kan se, at hugormen også skifter hud over øjnene.

Hammen løsner sig først langs munden, og slangen gnubber så hammen af i et stykke ved at smyge sig mellem planter og grene.

Videre til snoge
         
Lav din egen slange?
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Videre til øgler