Grøn frø

 

Grønne frøer (Pelophylax esculentus) har smukke øjne, som sidder højt på hovedet som på en krokodille. Disse frøer sidder ofte i vandet og holder øje med de flyvende insekter, og de kan springe efter æglæggende guldsmede og snuppe dem i flugten. - Man har sågar engang fundet en svale i maven på en meget stor grøn frø.

De grønne frøer (Pelophylax esculentus) er mere knyttet til vandet end de brune, og de bliver betydeligt større. De er almindelige i solbeskinnede damme.
I vandhullet overfor Vestre Hus findes de i mængder, og de kvækker vildt og voldsomt det meste af sommeren. Så snart man nærmer sig hopper de i vandet og bliver stille.

Når solen skinner udkæmper hannerne drabelige kampe - eller noget ;)
Frøens artsnavn - esculentus - betyder velsmagende. Man må dog ikke spise den. Den er som alle andre danske padder fredet.

De Grønne frøer er varmekrævende, og de har deres nordgrænse i Danmark. Derfor kommer de i vandet langt senere end de brune frøer, først sidst i april, og de yngler først sidst i maj. I køligt forårsvejr ser man dem ikke, men kommer solen frem sidder de og soler sig som frøen til venstre.
De Grønne frøer har en særdeles underlig genetik. Faktisk er der ikke tale om en egentlig art, men om en hybrid mellem to arter: den Kortbenede Grønne frø og latterfrøen. Sådanne hybrider er som regel sterile, men de Grønne frøer klarer sig i Danmark ved at nogle individer er triploide (de har 3 sæt kromosomer i stedet for 2). - Systemet er vildt kompliceret, men det ved frøerne selvfølgelig ikke.
Den kortbenede grønne frø findes ikke i Danmark og Latterfrøen kun på Bornholm, så alle de grønne frøer man ser andre steder her i landet er Pelophylax esculenta.
De grønne frøers ynglesæson ligger sent - fra midten af maj - og de kan yngle det meste af sommeren. De knækkende hanner kvækker meget højt. Deres gnækkende kvækken er kraftig takket være de ballonagtige kvækkeposer. Hunnerne tiltrækkes af hanner med kraftfuldt kvæk. Det er nemlig de store, som har bevist, at de kan leve længe, så de må have gode gener.
De grønne frøers hanner kæmper ofte indbyrdes. De kæmper om de gode pladser, hvor hunnerne kommer for at lægge æg.

Deres ægklumper er små - med blot et par snese æg - og ligger i vandkanten.
Æggenes udvikling kan ses her.

Man kan selv i sensommeren fange haletudser af grønne frøer, som bliver overraskende store. Omkring 10 cm. lange.

Frøers forvandling er fantastisk. Fra vandlevende, svømmende, planteædende fiskeagtige væsener udvikler de sig til firbenede, landlevende rovdyr. Og de sker gradvis, uden noget passivt forvandlingsstadium.
Faktisk udskiftes hele tarmsystemet, uden af dyret på noget tidspunkt holder op med at æde. Imponerende!

Lav din egen frø? Klik på billederne.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Andre padder