Snegle uden hus 

De husløse snegle kan deles i to store grupper: Limax-arterne, som har en køl øverst på den bageste del af foden og skovsnegleartere, som mangler køl.
Skovsnegle - herunder
Små arter her.
Limax-arter.
Det er dem med køl.
Blandt de husløse snegle er den gode gamle sorte skovsnegl nok den kendteste, omend ikke den mest frygtede. Men den er ikke altid sort. Bl.a. i Ravnsholt Skov varierer denne snegleart meget i farve - over grå til næsten hvid.

Disse snegle tilhører dog alle samme art: Arion ater, og de parrer sig frit med hinanden uden at skele til hverken hudfarve eller køn. Vore almindelige landsnegle er nemlig tvekønnede, og begge parter fungerer som både han og hun under parringen. Det hvidlige snask som ses mellem de kopulerende snegle nedenfor er de udkrængede penisser.
Snegle kan dog ikke befrugte egne æg. Det er jo den ultimative form for indavl, og det er i almindelighed en dårlig idé.

Meget mere om sneglesex kan læses her.

YangYin.jpg (16444 bytes)

Om efteråret - langt ind i november - er den visne blade i bunden af bøgeskoven fyldt med små hvide snegle. Det er skovsnegleyngel. De fleste bliver sorte efterhånden. Se her hvordan du laver din egen skovsnegl.
De forskellige skovsneglearter æder lidt af hvert, men især døde plantedele og svampe er populær føde - og svampene kan sagtens være spiselige for snegle, selv om de er giftige for os.

Snegle har ikke bidemund, men rasper føden i sig med en sandpapirsagtig raspetunge. Derfor skal føden være blød. Ådsler og hundelorte afvises heller ikke.
 

Ovenfor ses et spor fremkommet ved at en snegl har raspet alger af en bøgestamme. Den svinger hovedet frem og tilbage, mens den rasper.

Farvevarianter hos dræbersnegl

Farvevarianter hos rød skovsnegl

Sneglen herover er den frygtede  "Dræbersnegl" (Arion vulgaris). Denne snegl kan som bekendt skabe en del ravage i haver. Hvad den kommer til at betyde for vor natur kan endnu ikke siges med sikkerhed. Den kan have alle mulige grumset brunorange nuancer - som det ses til venstre - og bliver ikke nær så stor som den Røde skovsnegl, som ses nedenfor. Den røde skovsnegl er bl.a. talrig i Tokkekøb Hegn.

Den smukke Røde skovsnegl herover har tidligere været kaldt Arion rufus, men da den nok blot er en variant af den Sorte skovsnegl, bør den kaldes Arion ater rufus. Også denne snegl findes i forskellige farver (brun, sort og hvid), og ofte er den ikke så smukt orange som det viste eksemplar. Den kan blive stor. Op til 15 cm. Den er indført på grund af sin smukke farve.
Bemærk åndehullet, som sidder i sneglens højre side. Det fører ind til lungen i kappehulen.

 
Til venstre ser man ind gennem åndehullet til sneglens lunge. En lunge består af væv med stor overflade, i hvilket blodet kommer så tæt på luften, at ilt kan bevæge sig over i blodet og kuldioxid ud i luften. Lungen skal befinde sig i et lukket rum med kun en mindre åbning til overfladen, ellers mister dyret for meget vand. En overflade, der er gennemtrængelig for ilt, vil nemlig også være gennemtrængelig for vand.  Portræt af rød skovsnegl.
Øjenstilkene er altid sorte.
De nederste tentakler bruger den til at lugte med.

Sneglene herunder er yngel af dræbersnegle.
 

 
De der underlige snegle-kønsorganer? Hvordan fungerer de?
Læs om snegles kønsliv her.
Der findes megen mystik omkring den Iberiske skovsnegl - dræbersneglen. Den kommer i hvert fald ikke fra den Iberiske halvø, men nok fra Frankrig. Måske blander den sig med vores hjemlige arter, så den bliver helt umulig at få styr på. De parrer sig i hvert fald med hinanden.
Dræbersneglen er specielt glad for levende planter. Det er det, der gør den så hadet i køkkenhaven. Her fouragerer den frygtløst over havedammen. Det er Bredbladet mærke, det går ud over.
 
     
  Men dræbersnegle er ikke kostforagtere, så de spiser også gerne kød.
Her er det en levende regnorm, der har været så uheldig at møde en gruppe sultne dræbersnegle.
 
     
Man kunne fristes til at tro, at denne dræbersnegl var i gang med at æde æggene i stedet for at lægge dem, men det forholder sig ikke så vel. Snegle har deres kønsåbning liggende tæt bag højre øje, så det er med hovedenden - ikke bagenden - de lægger æg.
Hvis man finder store bunker af hvide æg under ting i haven, så er det dræbersnegleæg.
Ud af æggene kommer færdige små snegle. De ser ud som nedenfor, men de er kun 4-5 mm lange.
   
I gamle dage blev skovsnegle brugt som hjulsmørelse, og det var almindeligt at have en lille spand til snegle hængende bag på vognen. Man kunne også bruge skovsnegle i mælk til at kurere malaria.
Snegle anvendes ikke længere på den måde, og mange synes derfor at mene, at snegle i dag er uden praktisk anvendelse. Men det er ikke korrekt. På solrige dage er skovsnegle i høj grad anvendelige som næsebeskyttere. De har en fin krumning og gode, selvklæbende egenskaber. - På den måde forhindrer man, at næseryggen bliver solskoldet, så man kommer til at se fjollet ud.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Videre til små husløse snegle iPind.jpg (1062 bytes) Om snegle-sex