Muldvarpen (Talpa
europaea) tilhører insektæderne, men den der helt tilpasset
underjordisk levevis. Den kan dog godt finde på at komme op om natten
for at finde regnorme på jorden, og med de små bitte øjne kan den skelne nat fra dag.
- Det er nemlig vigtigt, at det ikke kommer op om dagen, hvor
det vrimler med rovdyr, som kan se den.
Muldvarpen er stærk!
Den graver med forbenene, hvis hænder er
skovlformede. Til højre ses en bagfod.
Muldvarpen er
territorial, og dens udstrakte gangsystem er kun beregnet for den
selv. Flere gange i døgnet løber muldvarpen sit system igennem,
og den tisser hele vejen, så andre muldvarpe i nærheden kan
lugte, at gangsystemet er beboet. Kikker de alligevel indenfor,
får de tæv!
Muldvarpens underside
er sort. De fleste dyr har
ellers en lys underside. Det gør dem nemlig
sværere at se, da det gør det mindre tydeligt,
at de skygger for deres egen underside. Muldvarpen laver jo
under jorden, så den kaster ikke skygge.
Muldvarpens pels er tæt og blød, og den kan
stryges lige vel forfra som bagfra. Muldvarpen
løber nemlig ofte baglæns i gangene, som de
fleste steder er for smalle til, at den kan
vende sig.
Den ene dag om året, hvor muldvarpehunnen er i
brunst får hannen lov at komme indenfor, men kun
til parringen er overstået. Hannen sørger i øvrigt
for at anbringe en parringsprop i hunnens skede
under parringen, så hun ikke kan falde for
fristelsen til at lukke flere hanner indenfor.
Derefter jages han på porten. Eller rettere ud af
gangsystemet.
Mere kan læses i bogen om havedyrenes
sexliv, som kan downloades gratis her.
Muldvarpeungerne fødes i april-maj og bliver i moderens
gangsystem i et par måneder, hvorefter de jages væk.
Mange muldvarpeunger klarer ikke at skaffe sig et
territorium og i juli ses mange døde muldvarpe. Her kan du se, hvordan du
laver en muldvarp i skumgummi.
Man siger, at alle muldvarpe er hanner indtil april. Undefor
parringstiden ligner alle muldvarpe nemlig hanner. Hunnernes
vagina er lukket og deres klitoris ligner en penis. Hunmuldvarpes
æggestokke rummer nemlig væv, der danner masser af det hanlige
kønshormon testosteron, som gør dem stærke, aggressive og får dem
til at ligne hanner. Dette væv svinder ind når paringstiden nærmer
sig, så de kan acceptere hannen et lille øjeblik, og så de ikke er
aggressive overfor deres afkom.
Ofte ser man rækker af
muldvarpeskud langs skovvejene. Her bliver jorden
hård, og muldvarpene kan ikke grave under stien, men
må grave ved siden af vejen. Inde i skovbunden laver
muldvarpene sjældent skud, for jorden er blødere og
kan blot skubbes til side.
Nogen bruger fælder, når de skal fange
muldvarpe. Se her, hvordan vi gør på Vestre
Hus.
En "muldvarpeskræmmer" er et aggregat,
som man stikker i jorden og som udsender en lyd en gang i minuttet.
De skulle jage muldvarpe væk, men alle kontrollerede forsøg viser,
at muldvarpene er totalt ligeglade med dem. Til gengæld kan jeg
oplyse, at mange naboer finder dem overordentligt irriterende!
Når mange tror, at de virker, er det nok fordi muldvarpenes
graveaktivitet skifter meget i løbet af året. De graver mest tidligt
om foråret, og igen om efteråret. Sætter man skræmmerne op, når
muldvarpene er færdige med at grave, ser det ud som om de virker.
Muldvarpen er
aktiv hele året, for den lever hovedsageligt af regnorme, og de
kan findes året rundt, hvis man kan opsøge dem under jorden.
I det hele taget lever muldvarpen i et temmelig konstant miljø.
Uden væsentlig forskel på nat og dag - og med langt mindre forskel
på vinter og sommer, end vi andre oplever.
Et lille eventyr om muldvarpen kan læses
her.
Brunstgang. Den slags lange gange
graver hanmuldvarpene i starten af april, for at finde
hunmuldvarpe.
Muldvarpen
nedenfor er en ret almindelig farvevariant.
Rigtige albinoer er sjældne.
