|
 |
Skøjteløbere
Eller damtæger - tæger der løber på vand. |
 |
|
|
 |
 |
| |
|
Skøjteløbere (Gerris sp). Ovenfor et
kærligt par. Sådan render de ofte rundt om foråret.
Meget mere om insektsex
her. |
|
 |
 |
|
|
|
Mange tæger er
knyttet til vand. Det gælder bl.a. skøjteløberne, som løber
rundt på vandoverfladen på de fleste småvande.
Når disse dyr kan løbe på vandet
skyldes det vandets overfladespænding. Vandmolekyler tiltrækker hinanden,
fordi de er positive
i den ene ende og negative i den anden, og det giver vandet en
sammenhængskraft, som ikke er så let at bryde, hvis man er
lille.
For at kunne beherske vandoverfladen som skøjteløberne gør, skal
man dog være meget let, og samtidig fordele vægten over et stort
område. Derfor færdes skøjteløberens permanent rundt med benene
i spagat.
 |
|
Skøjteløberen ude til højre kaster den sære skygge på
åkandebladet under vandet til venstre, fordi den trykker
vandoverfladen ned med benene. |
|
Disse dyr er
vandoverfladens gribbe, som straks kommer stormende, hvis et
smådyr falder i vandet. Men de lugter sig ikke frem til byttet,
de finder det ved at registrere uroen i vandet.
|
|
Her er
det en blomsterflue, der er ved at blive udsuget af en
gruppe skøjteløbere.
Skøjteløbere er ikke sociale dyr, og den først tilkomne
skøjteløber prøver gerne at skubbe byttet til side,
for at have det for sig selv. Her er fluen således
blevet skubbet op på et bræt. Men når de andre alligevel
dukker op, er der ikke noget at gøre ved det. Så må man
dele.
Det er
ret sjovt at fodre skøjteløbere med småinsekter, som man
smider på vandoverfladen. Myg for
eksempel. |
|
 |
 |
|
Skøjteløbernymfer ser nærmest ud, som om
de mangler bagkrop. De kan af og til
ende som bytte for deres egne. |
|
 |
|
|
 |
|
Om efteråret flyver skøjteløberne på land for at overvintre.
Denne er fundet under bark langt fra vand i november. |
|
Der
findes også meget små skøjteløbere. Som
Dværgskøjteløberen (Microvelia reticulata).
Den er blot et lille punktum på vandet, hvilket da også
fremgår af dens videnskabelige navn. Men den er dog også
et rovdyr, som grådigt kaster sig over smådyr, som
fanges på vandoverfladen.
|
 |
|
|
| Skøjteløberen
her kaldes en Skrædder (Hydrometra stagnorum).
den er ganske lille og har et mærkeligt
forlænget hoved! |
|
|
|
|
|
|
Bækløbere (Velia caprai) som er knyttet
til skovbække. |
|
 |
 |
 |
| Vandreskøjteløberen har altid
fungerende vinger. Mange andre arter har ofte
reducerede vinger. |
|
| Vandreskøjteløberen
(Limnoporus rufosutellatus) er en stor rødbrun skøjteløber med
lange antenner. |
|
 |
|
Skøjteløbere i parring. Her er det Almindelig skøjteløber (Gerris
lacustris) Hunnerne gør sig ofte vældige anstrengelser for
at vippe de påtrængende hanner af. |
| Se her, hvordan du kan lave dine egne
skøjteløbere: |
 |
 |
|
 |
|
