Husbærende snegle

Vinbjergsnegle

Vinbjergsneglene er Have- og Lundsneglenes store fætter. De er ikke oprindeligt hjemmehørende i Danmark, men blev indført af munke, som fandt på mange kreative løsninger, når der skulle skaffes kød til kødløse fastedage.
Også disse snegles seksualliv er specielt og besværligt - som det er reglen blandt tvekønnede dyr, der vil sikre sig, at partneren ikke slipper af sted med kun at opføre sig som han under parringen.
Vinbjergsneglene - såvel som deres små fætre - dolker hinanden med en lang kalknål, en kærlighedspil, på et tidspunkt under den timelange parring.
Nærmere forklaring findes i bogen om dyrenes sexliv.

Under vinterdvalen lukker vinbjergsneglen omverdenen ude med et kalklåg, som forhindrer udtørring.

Parringen foregår ofte kort efter vinterdvalen. Det kan tage mange timer for parterne at blive overbevist om hinandens fortræffelighed, og for at indstille pilens sigte rigtigt. Kærlighedspilen skal helst ramme modpartens kønsorganer, men rammer ofte forbi.

Selve fuldbyrdelsen varer dog kun et par minutter, og den kan følges på billederne herunder.
Kønsåbningen findes under sneglenes højre øjestilk. På billede 1 rulles penis ud, på billede 2 har begge snegle indført penis i den anden snegls kønsåbning, på billede 3 er peniserne netop trukket ud og ses tydeligt - og på billede 4 rulles de igen indenbords hos ejermanden. Meget mere om sneglesex her.

Efter parringen finder hver snegl et sted med blød jord, hvor de graver sig ned for at lægge æg. Hiver man sneglen op, kan man se, at hullet er udvidet nederst og er ganske dybt.


Når de små snegleunger klækker, graver de sig selv op. Deres tyndskallede huse er knap ½ cm. i diameter. Sneglehusene vokser ved at det væv (kappen), der sidder i husets munding, udskiller kalk og horn. Når sneglen er voksen holder den op med at vokse.


Landsneglenes øjne sidder i spidsen af en stilk, som kan rulles ind i kroppen. Øjnene er simple, men synet har alligevel betydning for sneglenes orientering. Vinbjergsnegle er meget stedfaste, men de vandrer ofte til de samme områder for at overvintrer, og det kræver en god stedsans.

Sneglehuset er bygget af kalk, med et tyndt lag hornagtig protein på overfladen. Vinbjergsnegle, som kan leve i flere år, slider efterhånden dette lag af, så de bliver kalkhvide.

Det er let at lade sig inspirere af de husbærende snegles smukke former. Hvad med at lave en snegleuro?

Når snegle bliver angrebet, f.eks. af løbebiller, forsvarer de sig ved at udskille en masse slim, som de puster op med luft, så det skummer.


I tørt vejr ser man sneglene klatre op på stammer og grene, ude af rækkevidde for biller (løbebiller, snegleådselsbiller og sneglerøvere), som æder dem. Her forsegler de husets åbning med en hinde, som forhindrer fordampning.

Sjov med vinbjergsnegle

Vinbjergsnegle er sjove at lege med. Man kan lave sneglevæddeløb, og man kan male dem. Det er rigtig hyggeligt at genfinde snegle, som man har malet for måneder siden.

Klassisk er det at skrive navn på sneglene. De har alle dobbeltnavne som Pia-Emil eller Alexander-Susanne, eller at forsyne dem med tal. Den røde snegl til højre en en hybrid mellem en mariehøne og en snegl.


	Man kan også lade vinbjergsneglene vise deres kræfter ved at lade dem trække små, tunge vogne.